23948sdkhjf

Satair styrket gennem krisen

Omsætningen i koncernens Aftermarket-division er steget i 2009/2010. mens man har tabt omsætning i OEM-divisionen.
I 2009/2010 nåede Satair en omsætning på 406,5 mio. dollars (2,4 mia. kr.) svarende til en negativ vækst på 1 %. I Aftermarket-divisionen blev omsætningen 307,3 mio. dollars (+5 %) og i OEM-divisionen blev omsætningen 99,2 mio. dollars (-16 %).

Resultat før skat udgjorde 25,7 mio. dollars (149,5 mio. kr.) mod 9,8 mio. dollars (57,0 mio. kr.) året før, hvor man dog var påvirket af tab på valuta- og rentekontrakter.

Yderligere vækst i 2011
- Satair har opnået en væsentlig forbedring af indtjeningen i regnskabsåret 2009/2010 til trods for de markedsmæssige udfordringer, vi er stødt på. Luftfartsindustrien har været præget af eftervirkningerne af den finansielle og
økonomiske krise, men der skete heldigvis en gradvis forbedring af markedsforholdene på Satairs markeder henover året som følge af en jævn stigning i lufttrafikken, siger CEO John Stær.

- Det har haft en positiv virkning på udviklingen inden for Satairs Aftermarket-division, mens en lavere efterspørgsel efter nye fly desværre har betydet en skuffende udvikling i Satairs OEM-division. Vi har brugt 2009/2010 til at styrke Satair - både organisatorisk og via tilgang af ny forretning. På baggrund af tilpasningen og effektiviseringen af virksomheden i den forløbne periode og med udsigt til markant forbedrede markedsforhold mener vi, at Satair er rigtig godt positioneret til at levere god vækst i omsætning og indtjening i de kommende år, fortsætter han.

I 2010/2011 ventes derfor en omsætning i niveauet 450-460 mio. dollars (2,6-2,8 mia. kr.) svarende til en stigning på omkring 12 %. Stigningen i omsætningen afspejler en væsentlig stigning i omsætningen i Aftermarket-divisionen samt en stabil udvikling i OEM-divisionen. Der forventes et EBITDA i niveauet 40 mio. dollars (232 mio. kr.) og et resultat før skat i niveauet 30 mio. dollars (175 mio. kr.).
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094