23948sdkhjf

Nye produkter fra Schneider Electric

Automatik 2010: Når Automatik 2010 den 7. september slår dørene op for tre dages messe i automationens tegn, står Schneider Electric klar med en stand med nye produkter til maskinbyggere.
Der vil være rig lejlighed for at tale med virksomhedens eksperter på standen. Derudover kan man deltage på to seminarer, et om energioptimering og et om SoMachine, en ny maskinstyringsplatform til maskinbyggere.

Seminar om energioptimering
Hvordan kan man reducere energiomkostningerne? Det vil Flemming Hansen, produktchef Schneider Electric, fortælle om på sit seminar om energioptimering. Flemming vil også forklare om mulighederne for at overvåge og kontrollere energiforbruget. Flemming Hansen viser derudover, hvordan man med lavenergi-udstyr, som fx frekvensomformere, kan nedbringe forbruget yderligere, og hvordan energibesparelsen fastholdes.

Seminar om SoMachine – nye standarder for maskinsikkerhed
Programmering, idriftsættelse og vedligeholdelse af maskiner kan forenkles betydeligt ved hjælp af Schneider Electrics nye software SoMachine. Tom Kallehauge, produktchef i Schneider Electric, fortæller om SoMachine, der er en ny maskinstyringsplatform, der er designet specielt til OEM-maskinbyggere, og som forenkler udvikling og kommercialisering af maskiner. Med denne nye platform kan man reducere tiden fra tegnebord til marked med 25-40 %. SoMachine er ikke på markedet endnu, men bliver lanceret i Danmark i løbet af 2011.

Nye produkter på standen
På stand B1051 er der mulighed for at se en række af Schneider Electrics nyeste produkter for OEM-maskinbyggere. Blandt det nye, de har med til Automatik-messen i Brøndby Hallen, er:

HMI-panelet Magelis STU til overvågning og styring af maskiner. Panelet kan monteres i et skab eller en maskinramme, uden at man behøver skære huller, der svarer til enhedens størrelse. Man kan nøjes med et standardhul på Ø 22 mm, takket være et kliksystem. Magelis STU har en trykfølsom skærm på 3,5 tommer.

Frekvensomformeren Altivar (ATV 32) med Bluetooth og mini-PLC. Denne nye ultratynde frekvensomformer sætter nye standarder for sikkerhed, nem konfigurering og kommunikation.

Tryktransmitteren OsiSense XMLK, der er specielt designet til pumpeinstallationer. Den findes i otte versioner (fire bar-værdier og fire psi-værdier), så man hurtigt og enkelt kan vælge det rigtige produkt uden at skulle beregne de tilsvarende bar- og psi-værdier.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078