23948sdkhjf

Epoke på nye hænder

Epoke, ejet af familien Thomsen gennem to generationer, har indgået aftale med Erhvervsinvest om salg af virksomheden.
Virksomheden er beliggende i Askov ved Vejen og blev grundlagt af Alfred Thomsen. Med Hans opfindelse af et særligt doseringsprincip i 1950’erne tog udviklingen fart. I dag beskæftiger Epoke ca. 230 medarbejdere i henholdsvis Danmark, Tyskland og Polen.

Produktpaletten består af spredere udstyret med ekstra teknologi, herunder firmaets egenudviklede satellitstyrede spredesystemer, samt sneplove og græsklippere.

Svær beslutning
Elisabeth Rudolph, afgående bestyrelsesformand, udtaler på vegne af familien:

- Epoke er vores families livsværk, og det har været en svær beslutning at sælge virksomheden, men tiden for et ejerskifte er helt rigtig. Det har været vigtigt for os at finde en ny ejer, som vil videreføre og udvikle virksomheden. Erhvervsinvest er en ejer, som har adgang til både kapital og kompetencer til at understøtte den fremtidige udvikling af Epoke sammen med den meget kompetente medarbejderskare.

- Epoke er en god og meget veldrevet virksomhed, hvilket også fremgår af de senere år, hvor virksomheden har realiseret flotte resultater. Forretningsmodellen med fokus på produkter af kvalitet, moderne teknologi og kundespecifikke løsninger kombineret med virksomhedens dygtige ledelse og medarbejdere giver gode muligheder for fortsat gunstig udvikling, supplerer Thomas Marstrand, direktør og managing partner i Erhvervsinvest.

Forventer rekordomsætning
Med erhvervelsen af Epoke ønsker Erhvervsinvest at videreudvikle virksomhedens position i udlandet. Virksomheden har altid været orienteret mod udlandet, og det er hensigten at understøtte fokus på eksportmarkederne samtidig med, at virksomheden skal bevare den stærke position i Danmark.

- Epoke er en stabil virksomhed med kvalitetsprodukter, som er efterspurgt i Danmark såvel som i udlandet. Vi ser et stort potentiale i en fremtidig ekspansion, slutter Thomas Marstrand.

Jørn Christensen, som er administrerende direktør i Epoke, indtræder desuden i ejerkredsen. Ny bestyrelsesformand bliver Carsten Ørssleff, tidligere administrerende direktør i Solar. Administrerende direktør Jørn Christensen forventer, at omsætningen 2009/2010 bliver en af de højeste i virksomhedens historie, baseret på en rekordstor ordrebeholdning.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094