23948sdkhjf

BPH Billiton øger sin aluminiumproduktion med 250.000 tons årligt

Verdens største minegruppe, BHP Billiton, vil øge sin aluminia kapacitet med 250.000 tons til i alt 3,5 millioner tons årligt i selskabets vestaustralske raffinaderi i Worsley.
Aluminia er et raffineret produkt af grundmaterialet bauxit og bruges i smelterierne, hvor den egentlige aluminiumfremstilling foregår ved elektrolyse.Gruppen regner med at investere omkring en milliard kroner i udvidelsen frem til 2006. Selskabets bauxit mine, der leverer råmaterialet til fremstilling af aluminia ligger tæt ved raffinaderiet, således at transportudgifterne er minimale.

Udvidelsen af produktionen er besluttet for at tilfredsstille Kinas stigende efterspørgsel på aluminium, der har ført til den seneste tids prisstigning på metallet.

BHP, der ejer 86 procent af Worsley virksomheden, siger at dens partnere Japan Aluminia Assosiates og Sojitz Aluminia vil deltage økonomisk i udvidelsen af raffinaderiet.

Aktierne i minesektoren har i øvrigt været faldende et stykke tid, fordi internationale investorer frygter at Kinas økonomiske vækst vil aftage på grund af overophedning. Det er en bekymring der tilsyneladende deles af den kinesiske regering, der allerede er i gang med at dæmpe investeringslysten i enkelte industrisektorer.

Kilde: Jern og Maskinindustrien

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.283