23948sdkhjf

Færre vil være iværksættere

Antallet af nystartede danske virksomheder er på det laveste niveau siden 2004.
I årets første fire måneder er der i alt blevet startet 6.004 nye virksomheder i Danmark, og dermed er tallet tilbage på niveau med 2004 og langt fra toppen i 2008, hvor mere end 9.700 virksomheder blev startet i samme periode. Det viser tal, som Børsen har udarbejdet i samarbejde med Experian.

Formand for Håndværksrådet, Niels Techen, peger på finanskrisen som den helt åbenlyse forklaring på, at iværksætteriet er gået i stå i Danmark. Han forklarer, at mange ganske enkelt ser det som alt for risikabelt at starte som selvstændig lige nu.

Mangel på kapital
Men der er også andre forklaringer på den faldende iværksætterlyst, og her peger administrerende direktør for den danske venture- og kapitalfondsforening DVCA, Jannick Nytoft, blandt andet på manglende finansieringsmuligheder som en af synderne.

- Der er simpelthen for lidt risikovillig kapital i omløb, og samtidig er der ingen tvivl om, at iværksætterskatten har haft stor betydning for, om business angels og iværksættere har haft lyst til
at investere penge i nye virksomheder, udtaler Jannick Nytoft til Børsen.

Iværksætterskatten rammer investorer med ejerandele under 10 %, som beskattes med 25 % ekstra.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093