23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Vindmøller bidrager til godt resultat hos Dong

Årets første måneder viser en stigende omsætning og et væsentligt forbedret resultat for Dong Energy, hvis vindparker i høj grad er medvirkende til det positive resultat.

Omsætningen steg med 587 mio. kr. til 16,203 mia. kr. især på grund af høje elpriser i Østdanmark som følge af koldt vejr, mens de højere oliepriser delvist blev modsvaret af lavere gaspriser. Elproduktion fra nye vindparker bidrog positivt til kvartalets resultat.

Som følge af den højere omsætning steg EBITDA med 1,690 mia. kr. til 4,343 mia. kr. Derudover var der en positiv effekt fra tidsforskydningseffekter relateret til de kraftige udsving i markedspriserne på olie, gas og kul.

Resultat efter skat blev 2,013 mia. kr. mod 718 mio. kr. i første kvartal året før.

Tilfredsstillende resultat

Der blev investeret for 2,8 mia. kr. i nye aktiviteter og eksisterende anlæg, herunder i vindmølleparker, gasfyrede kraftværksprojekter i Storbritannien og Holland samt i gas- og oliefelter.

- Årets første kvartal udviste et tilfredsstillende resultat, der blandt andet var påvirket af højere efterspørgsel på grund af det koldere vejr, samt høje elpriser. De nye vindparker, der blev taget i brug i slutningen af 2009, bidrog også positivt til resultatet. Den økonomiske krise påvirker imidlertid fortsat Dong Energy's indtjening, idet efterspørgslen efter gas og el stadig er lavere end hidtil, siger koncernchef Anders Eldrup.

EBITDA for 2010 forventes fortsat at blive væsentligt bedre end i 2009, svarende til udmeldingen i årsrapporten.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125|