23948sdkhjf

Jesma opkøber Dansk Vægt Industri med succes

Leverandør af vejeudstyr til procesindustrien overtog i december 2009 Dansk Vægt Industri. Opkøbet er en succes, lyder det fra direktøren.
I december 2009 opkøbte Jesma Vejeteknik Skanderborg-virksomheden Dansk Vægt Industri A/S (Davi), og de to virksomheder er rykket sammen i nyt domicil i Vejle. Der var oplagte fordele ved at slå en producent af dynamiske vægte og en importører af statiske vægte sammen.

- Sammenlægningen er en succes, og vi har haft meget positiv feedback fra nye såvel som eksisterende kunder, så jeg er glad og tilfreds, siger administrerende direktør Palle Serup.

Komplementerer hinanden
Jesma Vejeteknik har i årevis koncentreret sig om at producere udstyr til procesindustrien, men det var gennem længere tid et ønske for Palle Serup at opbygge forretningspotentialet omkring kalibrering, verificering samt servicering af vejeudstyr.

Det er nu blevet muligt med opkøbet at Davi.

Målet med fusionen har været at få ydelserne i de to firmaer til at komplementere hinanden, så kunderne kun har brug for én leverandør ved køb af vægt, verificering, kalibrering og andre forhold.

Bare fremad
I starten skulle medarbejderne finde sig til rette i rollen i det fælles firma, men nu begynder de at kunne se fordelene.

- Nu slår alle fordelene ved sammenlægningen igennem, så det går bare fremad, siger Louise Vils Pedersen, som er marketingskoordinator i Jesma Vejeteknik.

God ny form
Firmaet beskæftiger sig med udvikling, produktion og forhandling af en række avancerede vægte og vejesystemer til statisk, dynamisk og kontinuerlig vejning.

Firmaet er blandt andet leverandør til slagterier samt korn- og foderstofindustrien.

Dansk Vægt Industri - eller Davi - er blandt andet forhandler af en række statiske vægte af forskellige producenter, checkvejere og metaldetektorer.

Forventer meget
Administrerende direktør Palle Serup håber, hans forbedrede koncept vil resultere i øget salg.

Vi ser allerede positive tegn i forhold til sidste år og forventer, at 2010 bliver et godt år.

- Jeg har set ydmygt på opgaven med at sammenkøre virksomhederne. Vi har været heldige, ikke at løbe ind i uforudsete problemer, og jeg forventer mig meget af de kommende år, siger Palle Serup.

Firmaerne vil være fuldstændigt integrerede 1. juli 2010.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094