23948sdkhjf

Sådan etableres et gratis internationalt samarbejde

Det behøver ikke koste en krone at etablere et grænseoverskridende samarbejde fuldt af fordele.
Lad os starte med den bedste nyhed først:

Det er gratis for din virksomhed at få hjælp til at etablere et internationalt samarbejde gennem danske Enterprise Europe Network (EEN).

Men hvorfor overhovedet tænke uden for Danmark? Thomas C. Andersen, projektleder i EEN, kommer med et par bud:

- 99 % af al ny viden og teknologi skabes udenfor Danmarks grænser. Desuden kan eksport og afsætning starte allerede i idé- og produktudviklingsfasen. Og så kan man afsøge internationalt, inden man påbegynder (egen)udvikling af noget nyt. Måske eksisterer det allerede, og så kan det være bedre at samarbejde og gøre dette endnu bedre.

Kender altid en, der kender en…
Thomas C. Andersen holder selv til på EEN’s kontor i Herning. I alt har EEN syv kontorer fordelt i hele landet, mens man på internationalt plan strækker sig over knap 600 kontorer i 50 forskellige lande.

- Jeg vil ikke stå og sige, jeg kender alle de andre i netværket, men så kender jeg til gengæld altid én, der kender én, siger Thomas C. Andersen.

Han foreslår blandt andet disse muligheder som en start til etablering af et internationalt samarbejde:

• Eksisterende kunder og leverandører.
• Eksisterende netværk i Danmark og udland.
• Danmarks Eksportråd/ambassaderne.
• Danske innovationsnetværk, GTS’er og universiteter, som ofte har internationale kontakter.
• Private konsulenter med fokus på internationalisering/eksport

Endelig er der altså muligheden for at tage fat i Enterprise Europe Network.

Det har danske virksomheder som DAMRC, Jesma, UCONNECT, Sauber House, Excel Data og Apro allerede har haft gavn af, oplyser Thomas C. Andersen.

Klik her for at besøge Enterprise Europe Networks danske hjemmeside.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078