23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Dansk maskinindustri har brug for EU

Dansk industri har brug for EU - men de åbne grænser giver også udfordringer, lyder det fra Lars Lynge, formand for DVF

Den tyske maskinproducentorganisation VDMA er i øjeblikket i gang med en markant kampagne, der forsvarer EU og EU’s åbne grænser. VDMA har blæst til kamp mod den aktuelle bølge af nationalisme i Europa.

Jern & Maskinindustrien har spurgt formanden for Dansk Værktøjsmaskinforhandler Forening (DVF), Lars Lynge, om hans syn på den tyske udmelding og situationen i Europa.

Hvad tænker du om sådan en tysk kampagne?

- Som udgangspunkt forstår jeg godt den kampagne, og jeg mener også, at vi i Danmark skal stå sammen om EU. Vi skal ikke lave en dansk Brexit. Helt nøgternt er vi i Danmark afhængige af EU, for vi har ingen råstoffer i Danmark. Enhver dansk produceret vindmølle indeholder jo eksempelvis jern og råstoffer, vi ikke selv har her i landet.

Kan man forestille sig, at DVF lancerer en lignende kampagne?

- Det tror jeg ikke. I DVF er vi 14 medlemmer, og jeg tror næppe, vi kan blive helt enige om det her. For de åbne grænser giver også problemer. Tyskland har taget rigtig mange flygtninge og indvandrere, og det er jo i høj grad Angela Merkel, der sætter kursen. Men den menige tysker vil gerne lukke grænserne, og det gælder også den anden generations indvandrer, du møder som taxa-chauffør.

Hvor meget tænker dine kunder på åbne grænser?

- Ikke særlig meget. Vores kunder tænker altid på at sælge deres varer til bedste pris i bedste kvalitet, og så betyder det ikke noget, hvor det er henne i verden. Kunderne vil skabe vækst, det er det, de tænker på. Vi har rigtig mange små virksomheder herhjemme, og virksomhedsejerne stemmer ja til EU, men jeg tror så omvendt også, at mange af deres medarbejdere stemmer nej.

I hvor høj grad er industrien i Danmark præget af nationalisme?

- Efter min overbevisning er det ikke industrien, der trækker nationalismen i Danmark. Jeg tror, nationalismen gror hjemme ved køkkenbordet hos familien Danmark, hvor man tænker på sin egen familie og mærker sine nære bekymringer.

Hvorfor vokser nationalismen?

- Nogle tænker mere på sig selv, og hvad der irriterer dem, end de tænker i det overordnede billede. Man fokuserer meget på alle de penge, vi sender til EU, vi tænker mindre på alt det, der kommer tilbage. Og så er der naturligvis bekymring over de mange nye mennesker, der pludselig kommer til Europa.

Er du selv bekymret?

- Jeg er meget bekymret over, at der kommer så mange flygtninge til Danmark, for spørgsmålet er, om vi kan integrere dem. Den gode historie er, at vi har brug for arbejdskraft i Danmark lige nu, og vi har rigtig meget brug for de faglærte, der kommer til Danmark. Men det koster at integrere, og det koster at lære så mange mennesker sproget.

Hvad mener du er løsningen i EU?

- Min helt personlige holdning er, at vi skal have mere kontrol ved grænserne. I eksempelvis Norge bliver alle trukket til side og spurgt, hvad de skal i Norge og hvor længe. Det, synes jeg, er ok, for vi skal sortere dem fra, der ikke vil bidrage med noget positivt i vores land. Og så skal vi hjælpe de her flygtninge i de områder, som de flygter fra.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.156|