23948sdkhjf

Underleverandør køber lettisk virksomhed

Den østjyske stålvirksomhed J.J. Stål er nu eneejer af J.J. Metal SIA.
I oktober 2008 købte J.J. Stål 30 % af aktierne i Pumac Stanseværks lettiske datterselskab, overtog ledelsen og omdøbte selskabet til J.J. Metal SIA. J.J. Stål har netop købt de resterende 70 % aktier, og det lettiske selskab er dermed et helejet datterselskab af J.J. Stål.

- Købet sker på et tidspunkt, hvor J.J. Group, som koncernen kalder sig, oplever en stigende ordreindgang og skal i gang med anden runde af nyansættelser, efter at konjunkturerne nåede bunden sidste år, siger administrerende direktør Lars-Bo Christensen.

Hovedaktionær indskyder kapital
- Med de to virksomheder og deres tre fabriksanlæg som er placeret i samme business park i havnebyen Liepaja i Letland, kan vi tilbyde et meget bredt udvalg af leverancer indenfor rustfrit stål, aluminium og sort stål. Det lave omkostningsniveau i Letland og en meget effektivt ledet produktion gør det attraktivt for stadig flere danske og vesteuropæiske virksomheder, at købe deres komponenter, moduler og anlæg hos os, fortsætter Lars-Bo Christensen.

I forbindelse med købet har J.J. Ståls hovedaktionær – Grundtvig Invest A/S – indskudt et tocifret millionbeløb i ansvarlig lånekapital med løfte om mere.

Administrerende direktør Lars-Bo Christensen udtrykker i den forbindelse sin glæde over det signal, som hovedaktionæren er med til at sende til de nuværende og kommende kunder – nemlig at J. J. Group også på det økonomiske område er en seriøs samarbejdspartner, der har den fornødne økonomiske opbakning til, at man også er i markedet til at servicere kunderne i morgen.

To lettiske datterselskaber
J.J. Group, der beskæftiger 170 medarbejdere, har kunder indenfor blandt andet fødevareindustrien, møbelindustrien, transportsektoren og energisektoren og en lang række andre områder.

J.J. Stainless SIA, virksomhedens andet lettiske datterselskab, leverer alt fra små komponenter til store konstruktioner i rustfri stål og aluminium. J.J. Metal SIA, der især beskæftiger sig med sort stål, laserskærer, revolverstanser, robotsvejser, pulverlakerer og udfører færdig montage, for blot at nævne nogle af arbejdsområderne.

J.J. Stål A/S i Hasselager tilbyder de mere komplekse løsninger i rustfrit stål og aluminium og udfører tillige maskinbygning for en række kunder. Samtidig fungerer fabrikken i Hasselager som ”hus-smed” for danske kunder, der har behov for ”her og nu”-løsninger og udfører endvidere montage arbejde af anlæg on-site.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078