23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Dantherm forventer overskud i 2010

2009 var præget af kraftigt fald i omsætningen hos Dantherm, og facit blev et stort underskud.

Koncernens nettoomsætning blev 1,340 mia. kr., hvilket er et fald på 33,9 % eller 687,3 mio. kr. i forhold til 2008.

Samtidig blev resultat for fortsættende aktiviteter før skat et meget utilfredsstillende underskud på -212,3 mio. kr. mod et overskud på 5,4 mio. kr. i 2008. Resultatet er dog påvirket negativt af restruktureringsomkostninger på 110,4 mio. kr.

Ny strategi for Air Handling-aktiviteter

Restruktureringerne har blandt andet betydet, at man lancerer en ny strategi for Air Handling-aktiviteterne, der skal genvinde markedsandele på klimaanlæg til globale netværksleverandører inden for telesektoren samt øge salgsindsatsen på klimaanlæg til lokale netværksoperatører inden for telesektoren i Europa, USA og Asien samt på HVAC-markederne.

- Efter at der i 2009 er gennemført væsentlige restruktureringer og nedskæringer, er målet med en videreudvikling af strategien at fokusere på vækstmuligheder for koncernens forskellige produkter og markeder, skriver Dantherm i sit regnskab.

Med den strategi forventer Dantherm et væsentligt bedre resultat i 2010. Efter frasalg af de fleste Filtration-aktiviteter forventer Dantherm nu en omsætning i niveauet 500 mio. kr. og et positivt driftsresultat baseret på et svagt stigende marked.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|instance-web02