23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til metal- og maskinindustrien, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Air Liquide Danmark A/S

Jean-Philippe Louis Bernard, Frankrig, er udtrådt af bestyrelsen. Indtrådt som medlem af bestyrelsen er Guy Salzgeber, Frankrig.

Air Liquide leverer gas til den danske industri.

AP Møller Mærsk
Peter Lindberg Jensen, 37 år, er udnævnt til senior director of crude and freight derivatives, Maersk Tankers,
i A.P. Møller - Mærsk.

Han har hidtil haft ansvaret for crude-aktiviterne i Maersk Tankers og har siden 2008 også været ansvarlig for firmaets handel med fragt derivater.

Demag Cranes & Components A/S
Jan Christoph Schumacher er fratrådt som direktør for Demag Cranes & Components. Carsten Birk Duus er trådt i hans sted.

Demag tilbyder løsninger til mindre løfteopgaver og til fuldautomatiske kran- og logistikløsninger til industri og håndværk.

Fornyelsesfonden
Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen har udnævnt administrerende direktør i Grundfos, Carsten Bjerg, til formand i Fornyelsesfonden. Udover Carsten Bjerg består bestyrelsen af:

Birgit W. Nørgaard (tidl. administrerende direktør, Carl Bro Gruppen), Lars Monrad-Gylling (administrerende direktør, KMD), Vinni Breuning (direktør, Hamlet), Claus Jensen (næstformand i Dansk Metal), Annette Hartvig Larsen (administrerende direktør, Aarstiderne), Gregers Kronborg (general partner, Northzone Ventures) samt Allan Næs Gjerding (VP Vestas, tidligere dekan ved Aalborg Universitet).

Fornyelsesfonden er et resultat af politiske forhandlinger i efteråret 2009 om fordelingen af globaliseringsmidlerne til innovation og iværksætteri mv. 2010-2012.

Grønbech & Sønner A/S
Grønbech & Sønner A/S har pr. 1. maj 2010 ansat Claus Sørensen (41) som servicechef for Service Øst for ventiler og pumper. Claus kommer fra en stilling som produktionsteknolog hos GEA Niro, Søborg.

Grønbech & Sønner tilbyder løsninger inden for rustfri, metal, spuns, teknik og service.

Hempel A/S
Richard Rudolf Sand, advokat (H), partner i Philip Advokatfirma, er tiltrådt som formand for bestyrelsen. Claus Colliander er udtrådt.

Hempel producerer maling til marineindustrien.

INDEX: Award A/S
Dansk Design Center har udpeget følgende til bestyrelsen for INDEX: Award A/S, der indtræder på kommende ordinære generalforsamling:

Jens Wittrup Willumsen (direktør), Lars Nørby Johansen (direktør), Peter Bysted (indehaver af Peter Bysted Design A/S), Dorte Mandrup-Poulsen (arkitekt MAA og indehaver af Dorte Mandrup Arkitekter) samt Merete Brunander (design- og innovationsdirektør Dansk Design Center).
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094