Der skal mere end en global nedgang i landbruget til at slå bunden ud af de danske landbrugsmaskine-producenters regnskaber.
I de store europæiske landbrugslande blev der sidste år investeret færre penge i nye maskiner end året før, viser en opgørelse fra den europæiske brancheorganisation CEMA. Opgørelsen viser, at det tyske marked gik ni procent tilbage. Ifølge CEMAs prognose ser udviklingen ud til at fortsætte i 2017 eller i bedste fald stabilisere sig, mens det franske marked vil skrumpe fem procent i år.