23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

49-meter møllevinger opmålt

Målevirksomheden Zebicon fra Billund udfører 3D scanning og opmåling i spændende teknologiprojekt for Siemens Wind Power.

3D opmåling i vindmølleindustrien giver en række muligheder inden for udvikling, analyse og kvalitetskontrol. Lige fra koordinatmåling af tårnflanger til 3D scanning og dokumentation af vingegeometrier.

Målevirksomheden Zebicon har for nylig lavet en komplet 3D scanning af tre 49-meter møllevinger for Siemens Wind Power. De tre B49 vinger er efterfølgende blevet monteret på en dedikeret testmølle i Colorado, USA, der er opstillet i forbindelse med et teknologiprojekt i samarbejde med den amerikanske forskningsinstitution NREL (National Renewable Energy Laboratory).

Detaljerede målinger

Formålet med teknologiprojektet er blandt andet at lave detaljerede målinger af møllens generelle performance samt aerodynamiske, strukturelle og støjmæssige egenskaber.

- Det er af største vigtighed, at vi blandt andet kender vingernes geometriske form meget detaljeret så eventuelle afvigelser fra vores teoretiske modeller bliver kvantificeret, udtaler Jeppe Johansen, development engineer, Ph.D., fra Siemens Wind Power.

Designspecifikationer tjekkes

En komplet 3D scanning af en møllevinge giver vished om eventuelle afvigelser i vingeproduktionen. Disse informationer har også stor værdi for Siemens Wind Power, da både vingens form og overflade skal opfylde givne designspecifikationer.

- Ved at sammenligne Zebicons målte data med vores egne 3D modeller af vingerne, kan vi få kortlagt potentielle afvigelser, som efterfølgende kan foranledige forøget indsats for at opfylde designspecifikationerne, afslutter Jeppe Johansen.

To måleteknikere fra Zebicon brugte fire dage på at løse opgaven, der blev udført hos Siemens Wind Power i Aalborg. Opmålingen resulterede i ca. 2 millioner koordinater pr. vinge og blev gennemført som en kombination af fotogrammetri og 3D scanning.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.093|instance-web02