23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye lufthavnsordrer til Crisplant

Den danske producent af bagagehåndteringssystemer har vundet lufthavnskontrakter til en værdi af ca. 100 mio. kr.

Crisplant oplyser, at de har vundet vigtige kontrakter på opgraderinger af bagagehåndteringssystemer i Aalborg Lufthavn og Guangzhou Baiyun International Airport, Kina.

Crisplant, der har hovedkvarter i Aarhus og beskæftiger 900 medarbejdere på verdensplan, har vundet kontrakterne på grund af deres veldokumenterede ekspertise inden for design og installering af avanceret bagagehåndteringsteknologi.

Skal håndtere flere passagerer i Aalborg

Opgraderingen i Aalborg Lufthavn til en værdi af 5,3 mio. kr. skal ifølge planen sættes i drift i maj 2010.

Den vil forbedre sikkerheden og øge kapaciteten for et stigende antal passagerer på såvel charter- som ruteflyvninger. I 2009 steg passagertallet i Aalborg Lufthavn til mere end 100.000 om måneden i de travleste perioder.

Opgraderingen omfatter flere check-in bånd med udvidet sikkerhedsscreening og en ny sorter, der er i stand til at håndtere op til 1.800 stykker bagage i timen. Både det nye og det eksisterende bagagehåndteringssystem vil blive styret af software, der er designet og installeret af Crisplant.

Minimal forstyrrelse

Crisplants-opgraderingen i Guangzhou Baiyun International Airport i Kina til en værdi af 98,2 mio. kr. vil forberede lufthavnen til at kunne håndtere antallet af rejsende til Asiens største multisportsbegivenhed, der finder sted i Guangzhou i 2010: de 16. Asiatiske Lege eller XVI Asiad og for første gang De Para-Asiatiske Lege.

Direktør for Crisplants lufthavnsdivision Kim Nyborg Carlsen forklarer vigtigheden af disse kontrakter:

- Crisplants veldokumenterede evne til at opgradere kørende systemer med minimal forstyrrelse af den normale drift i lufthavnen har spillet en afgørende rolle i tildelingen af begge disse kontrakter. De viser den tillid, som Crisplant har opnået ved at installere innovative bagagehåndteringssystemer i mange af verdens mest avancerede lufthavne med stor succes.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.079|instance-web02