23948sdkhjf

Råvarekommentar: Metaller - Tid til korrektion?

Grundmetallerne lukkede ugen med et rungende plus i form af markante stigninger til samtlige LME-metaller bortset fra tin, der faldt godt en procent. I dag vender de kinesiske handlere tilbage til metalmarkederne efter en uges ferie i forbindelse med det kinesiske nytår.
Det vil alt andet lige øge likviditeten samt give en indikation af retningen de kommende dage. Den toneangivende kobberkontrakt holder niveauet her til morgen efter en stigning på små tre procent fredag. Dermed har kontrakten formået at holde sig over det tidligere stærke modstandsniveau ved USD 6.000 per ton. Ny modstand kan forventes ved USD 6.400 per ton.

Nikkel fortsætter ufortrødent den imponerende optrend og lukkede lige over det psykologisk vigtige niveau ved USD 40.000 per ton efter inden for dagen at have sat nyt ’all time high’ med USD 41.025 per ton. USD 40.000/41.000 ser ud til at give god modstand, hvilket kombineret med, at det hvide metal ser noget overkøbt ud taler for en korrektion på den korte bane.

Råolien, WTI 1. pos. (april-levering), lukkede over USD 61 per tønde, hvilket baner vejen for en yderligere stigning op mod USD 64 per tønde. De seneste CFTC-tal viser, at de spekulative investorer igen ligger med en nettokøbt position i råolie. Specielt antallet af solgte kontrakter er reduceret relativt kraftigt fra små 180.000 til godt 160.000 kontrakter i guen fra den 13. til den 20. februar.

Kilde: Jyske Bank.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095