23948sdkhjf

Pentagon vil finde inspiration i Thy

En række amerikanske officerer tager til foråret på studietur i det nordvestjyske.
Studieturen finder sted den 14. april, og meningen med besøget er dels at søge rådgivning inden for de områder, hvor virksomheder i Thy står stærkt, men også at finde egnede virksomheder til modkøb, hvis det bliver en amerikansk koncern, der skal levere nye kampfly til Danmark. Det skriver Nordjyske Stiftstidende.

- De er ude efter rådgivning om vedvarende energi og fjernvarme, men de er også interesseret i udstyr i forbindelse med modkøbsinteresser, når det gælder de danske planer om at købe nye jagerfly, siger Thy Erhvervsråds erhvervschef, Flemming Toftdahl-Olesen, til Nordjyske Stiftstidende.

Han forklarer videre, at danske virksomheder har modkøbsordrer til en værdi af 3,3 mia. kr. til gode, og at flere lokale virksomheder vil kunne få nytte af disse, idet de producerer produkter, som kan sælges direkte til forsvarsmarkedet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063