Bladt Industries melder næsten udsolgt til et godt stykke ind i 2007. Dette skyldes ikke mindst den store ordre, som virksomheden har fået fra Aker Kværner Offshore Partner AS på fabrikationen af fire opdriftstanke til fjernelsen af jackets i Nordsøen.
Bladt har igennem mange år været kendt for sin fabrikation af platforme til Olie/gas industrien – nu er tiden kommet til fjernelsen af de udtjente platforme.
- Igen har vi fået en udfordrende opgave, hvor store sektioner skal håndteres. Vi finder det spændende at deltage i fjernelsen af et felt i Nordsøen, oplyser administrerende direktør Peter Rindebæk.
Feltet, hvor opdriftstankene skal benyttes, ligger ca. 230 km nordvest for Stavanger i Norge, og har produceret siden 1977, produktionen i feltet stoppede oktober 2004. De fire opdriftstanke, som Bladt fabrikerer, skal bruges til at fjerne en jacket fra feltet.
Designet er leveret af Aker Kværner. Hver tank her en størrelse på 65x15x10 meter. Man forventer, at den første tank bliver sejlet fra Aalborg i første halvår af 2007.
Kilde: Bladt Industries -