23948sdkhjf

Fuld fart på metaleksporten

Der er damp på kedlerne i metalområdet. De fleste mindre om mellemstore metalvirksomheder har haft fremgang i deres eksport i det forløbne år – og mange af dem betegner endda fremgangen som ”stor”. Det viser en eksportanalyse, som DS Håndværk & Industri har gennemført i starten af december.

Fuld fart på metaleksporten.



Metalarbejdsgiverne er godt tilfredse med den positive udvikling på eksporten og kan endda konstatere at optimismen også gælder for det kommende år:

- Undersøgelsen dokumenterer, at det går forrygende godt med eksporten fra de små og mellemstore metalvirksomheders. Ud af de godt 300 virksomheder, der har deltaget i undersøgelsen, har kun meget få oplevet tilbagegang inden for de seneste 12 måneder. Til gengæld har godt halvdelen forøget deres eksport – og næsten hver anden af dem har endda haft stor fremgang, fortæller informationschef i DS Håndværk & Industri Poul Bavngaard.

Forventer yderligere fremgang
DS Håndværk & Industri har også spurgt, hvordan virksomhederne ser på fremtiden. Og her er resultatet opsigtvækkende. For på trods af at virksomhederne allerede har haft fremgang tror et overvældende flertal, at næste år bliver bedre endnu.

Hver fjerde virksomhed regner med af have betydelig fremgang igen til næste år – mens hver tredie forventer nogen fremgang. Modsat tror mindre en 3 pct. at deres eksport vil gå tilbage i 2007:

- Væksten ser ud til at være uden loft – og ud fra den økonomiske situation, er der også god grund til at regne med at forventningerne bliver til virkelighed, mener DS informationschef.

Afliver frygt for flaskehalse
Undersøgelsen afliver til dels frygten for at flaskehalse forhindrer virksomhederne i at udnytte den økonomiske situation. Forbavsende få metalvirksomheder ser nemlig mangel på arbejdskraft som deres vigtigste bremse på eksporten:

- Det er glædeligt – ikke mindst fordi Danmark står i en historisk set helt unik situation: Vi har fuld fart på økonomien - mens vores vigtige eksportmarkeder i Europa først for alvor er på vej ud af en periode med lav vækst og høj arbejdsløshed. Deres markeder vil vokse i de kommende år – og det er derfor nu man skal have fodfæste, hvor der er vækst og stigende efterspørgsel. Flaskehalse ville være gift for at virksomheder uden eksport griber den chance. Men undersøgelsen afliver til dels den myte, fortæller informationschef Poul Bavngaard.

Kilde: DS Håndværk & Industri – http://www.ds-net.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094