Carsten Kjær skal overtage chefstolen inden for kobber/messing i Tibnor. og han glæder sig til at overtage ansvaret for afdelingen efter Mogens Præstegaard
Carsten Kjær (31) overtager chefposten fra Mogens Præstegaard i afdelingen for kobber/messing.På trods af sin unge alder på 31 år har Carsten Kjær allerede flere års erfaring i Tibnor. Han har i alt været 11 år i virksomheden, hvoraf de første to år var hans læretid.
Carsten har en baggrund fra handelsskolen, og har sideløbende med arbejdet i Tibnor læst HD i afsætning. Den nyudnævnte afdelingschef har i alle årene hos Tibnor arbejdet med kobber og messing, så han er rigtig godt inde i ”stoffet”. Samtidig kender han både organisation og kundeportefølje særdeles godt.
- Jeg vil naturligvis videreføre den ånd og den kundepleje, som Mogens Præstegaard gennem årene har opbygget. Uden gode personlige relationer til kunderne fungerer det ikke i denne branche, siger Carsten Kjær.
Det er med andre ord en ny afdelingschef, som sætter sig i chefstolen, men samtidig én, der agter at bygge videre på det eksisterende, solide fundament og bruge sin viden til målrettede justeringer i den kommende tid.
Kilde: Tibnor -
http://www.tibnor.dk