23948sdkhjf

Ny ordre på vej til Søby Værft

Alt tyder på, at Ærø-værftet skal bygge endnu et skib til det danske marinehjemmeværn.
I sidste uge kunne Søby Værft aflevere endnu en nybygning til marinehjemmeværnet, og ved samme lejlighed kunne generalløjtnant og chef for forsvarets materielkommando, Per Ludvigsen, afsløre, at han og generalmajor Jan S. Norgaard vil indstille til forsvarsministeren, at Søby Værft skal bygge endnu et skib til marinehjemmeværnet. Det skriver Fyns Amts Avis.

- Fedt! Det er simpelthen det bedste, der kan ske lige nu! Hvor jeg dog glæder mig til at komme hjem og fortælle folkene på værftet om det! Den ordre betyder simpelthen alting for os. Nu er vi sikre på at kunne fastholde de 80 mand, som er ansat nu, lød det fra værftets direktør Roar Falkenberg.

Der bliver tale om et skib i den såkaldte 900-serie, men ordren kræver dog formel godkendelse af forsvarsministeren samt regeringens forligspartier. Bliver ordren til virkelighed, bliver der tale om det 30. fartøj i træk leveret til hjemmeværnet fra Søby Værft.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065