23948sdkhjf

DP Clean Tech styrker produktionen af biomassefyrede kraftanlæg

Leverandør af biomassefyrede kraftanlæg DP Clean Tech Europe har netop opkøbt virksomheden Bioener Aps. Hensigten er at fordoble omsætningen og gøre produktionen af kedler stærkere.
Adm. Direktør Henrik Aarøe Neergaard fra DP Clean Tech Europe forventer, at fordoble omsætningen på et år, og gøre virksomhedens produktion af kedler stærkere med opkøbet af Bioener.

- Bioener er en ingeniørtung virksomhed med en række patenter i relation til halmfyring. Den ekspertise kombineret med vores viden om produktion af kedler gør os stærke. Samtidig sætter det os i stand til at vokse kraftigt de næste år, siger Henrik Aarøe Neergaard.

Han fortæller til Børsen, at man med udgangen af 2010 vil have en omsætning på 400 mio kr. I de senere år har DP især leveret kraftværker til Kina – det er blevet til 19 kraftværker indtil videre og yderligere 10 er på vej.

Den sønderjysk baserede virksomhed er ekspert i bygning af kedler, levering af færdige kraftanlæg baseret på biomasse samt servicering af anlæggene.

DP Clean Tech får med opkøbet tilført 17 nye medarbejdere. De placeres i nye bygninger i Glostrup. I den øvrige del af virksomheden med hovedvægt på Tønder er der 150 medarbejdere.

Kilde: Dagbladet Børsen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094