23948sdkhjf

Massiv hvervekampagne søsættes

Manglen på arbejdskraft har skabt et alvorligt flaskehalsproblem for jern- og metalindustrien i Ringkjøbing Amt. Derfor iværksætter en kreds af aktører en massiv kampagne, der skal tiltrække flere unge til branchen i amtet.
Med ca. 15.000 arbejdspladser i Rinkjøbing Amt, er jern- og metalindustrien økonomisk af afgørende betydning for området.

Det er især virksomheder, der har valgt at investere i robotter, elektronisk programmering og CNC-styret produktion, som mangler tilgang af kvalificerede medarbejdere, der kan sikre fortsat indtjening og dermed bevarelse af danske arbejdspladser.

Det har fået en kreds af aktører til at gå sammen om en massiv informations – og markedsføringskampagne, der dels skal tiltrække flere unge og dels skal inspirere til at øge efteruddannelsesindsatsen inden for jern- og metalområdet i Ringkjøbing Amt.

Kampagnens fokus et Åbent Hus-arrangement lørdag d. 23. september fra kl. 11.00 – 15.00 hos 7 virksomheder, hvor produktionen vil være i fuld gang. Der vil her være mulighed for at høre om spændende uddannelsesmuligheder inden for branchen. Områdets tekniske erhvervsskoler fra Skjern, Holstebro og Herning vil være til rådighed med uddannelsesrådgivning.

I kampagnen indgår en uddannelsesavis, der udsendes til samtlige husstande i Ringkøbing Amt, en massiv radiospotkampagne samt mulig aktiv deltagelse i en eventoplevelse hos Herning Ishockeyklub, Blue Fox. Dertil er der udviklet en hjemmeside om kampagnen, hvor man bl.a. også kan se, hvilke virksomheder, der holder åbent på lørdag d. 23. september: www.aaben-virksomhed.dk .

Kredsen af aktører bag kampagnen er:
- Dansk Industri / CO industri RIPU Midt Vest
- Industriens uddannelser
- CEU Uddannelsescenter Herning
- Holstebro Tekniske Skole
- Skjern Tekniske Skole
- Erhvervsrådet Herning – Ikast – Brande – Aaskov
- Nordvestjysk ErhvervsCenter
- ErhvervsCentret Ringkøbing Fjord Samarbejdet

Yderligere oplysninger kan fås hos ErhvervsCentret Ringkøbing Fjord Samarbejdet, Ib Christensen, tlf. 99 75 26 10 eller Dansk Industri, Ane Marie Clausen, tlf. 33 77 36 17

Kilde: Uddannelsescenter Herning http://www.ceuherning.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094