23948sdkhjf

Vindleverandører under hårdt pris-pres

Siemens opfordrer underleverandørerne til at sænke priserne.

I dag ligger prisen på havvind på 75 øre pr. kWh. Men den skal endnu længere ned, hvis det står til Siemens. Her sigter topchef Michael Hannibal mod en pris på 60 øre pr. kWh i 2025. Og det kommer til at koste hos underleverandørerne.

Det skriver Børsen.

Siemens Wind Power opfordrer sine underleverandører til at sænke priserne, hvis ikke kan vindmølleproducenten se sig tvunget til at se sig om efter andre leverandører.

- Priserne er ikke, hvor de skal være. Alle aktører i industrien bliver nødt til at kigge på, hvordan der bliver lavet yderligere effektiviseringer, og derfor er det en god idé, at  underleverandørerne også kigger på det, og der stilles gensidige krav mellem alle aktører i værdikæden, siger Michael Hannibal, global direktør for havvindmøller i Siemens Wind Power.

Og netop dette prispres gør ondt hos de danske leverandører til vindbranchen. 

Hos Bladt Industries har man for nyligt fyret 70 medarbjedere, og hos KK Group, der leverer styring til vindmøller, rammes man på indtjeningen for indeværende regnskabsår. Direktør hos KK Group Tommy G. Jespersen fortæller til Børsen, at man er under hårdt pres, men tilføjer ligeledes at det er under pres de gode løsninger opstår.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096