23948sdkhjf

SP Group overtager MM Composite

SP Group har tirsdag indgået aftale med MMC Group om at købe MM Composite A/S og datterselskabet MM Composite Inc. for en samlet købssum inklusive overtagelse af gæld på op til 105 mio. kr.

- Købet af MM Composite accelererer SP Groups vækst. Vi køber en velfungerende og velindtjenende virksomhed med fremragende ledelse og dygtige medarbejdere ud fra en klar overbevisning om, at vi i fællesskab kan udnytte vore erfaringer indenfor udvikling, produktion og salg til at styrke konkurrencekraften og skabe en endnu stærkere position internationalt til gavn for kunderne, siger SP Groups administrerende direktør Frank Gad.

Købet af MM Composite styrker både SP Groups position på det nordeuropæiske marked, ligesom det styrker tilstedeværelsen på det amerikanske marked. 

Kunne have fortsat
SP Group ønsker at udvikle MM Composite med dets nuværende strategi og i dets nuværende ånd.

- MM Composite kører godt og kunne have fortsat som selvstændig, men jeg er sikker på, at vi kan udvikle os endnu stærkere som en del af SP Group til gavn for kunder og medarbejdere. Samtidig ønsker jeg at komme af med det økonomiske ansvar, da jeg er fyldt 67 år. Jeg fortsætter i ledelsen som bestyrelsesmedlem og kommitteret, siger direktør og stifter af MM Group, Mogens Marxen.

Han suppleres af medejer Kent Bøllingtoft:

-  Jeg ser frem til, at medarbejderne i MM Composite og jeg bliver en del af en stor og meget konkurrencedygtig virksomhed, så vi kan udvikle endnu bedre løsninger sammen med og for kunderne. Mogens og jeg har valgt at sælge til SP Group, fordi vi mener, at det vil være den bedste langsigtede løsning for kunderne, medarbejderne og MM Composite.

Nyt setup
MM Composite fortsætter sit virke under det hidtidige navn, og de 65 ansatte i virksomheden kan fortsætte som hidtil.

Kent Bøllingtoft Madsen, der hidtil har været direktør, bliver ny administrerende direktør. Mogens Marxen fortsætter i bestyrelsen og udtræder af direktionen. SP Groups administrerende direktør Frank Gad bliver ny bestyrelsesformand for virksomheden.

Om MM Composite

MM Composite er en kompositvirksomhed med produktion i USA (Mt. Pleasant i Iowa) og i Danmark (Nørre Aaby og Ejby på Fyn).
Fabrikken i USA er etableret i 2012 og udvidet i 2016.

MM Composite A/S oplyser ikke omsætningen, men realiserede i seneste regnskabsår et EBITDA på 13,3 mio. kr.

MM Composite A/S har i de senere år haft ganske betydelig vækst.  

 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.39