23948sdkhjf

Sanistål i kort økonomisk snor

Stålgrossisten skal hver måned aflægge rapport til virksomhedens banker, som vil sikre sig, at Sanistål overholder de opstillede mål.
Det er ingen hemmelighed, at de seneste kvartaler har været økonomisk udfordrende for Sanistål, og netop derfor har virksomhedens fire banker strammet kontrollen med stålgrossisten. Det betyder øget kommunikation mellem Sanistål og bankerne, der hver måned sikrer sig, at Aalborg-virksomheden overholder de opsatte mål. Det skriver Børsen.

- Det er opstillet covenants, og vi overholder dem alle. Vores store omkostnings- og lagerreduktioner har medført, at vi trods krisen har et stærkt likviditetsberedskab, der er tilstrækkeligt til at drive forretningen. Nogle covenants er på månedsbasis, nogle på årsbasis, forklarer Saniståls administrerende direktør Christian Lund til Børsen.

Han understreger, at samarbejdet med bankerne er godt og afviser samtidig, at bankerne har nogen afgørende bestemmelse, når det gælder virksomhedens fremtid. Dog medgiver han, at ledelsen for øjeblikket er i gang med at forhandle en forlængelse af den eksisterende kreditaftale med de fire banker.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08