23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til metal- og maskinindustrien, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Danfoss Compressors Holding A/S
Jørgen Mads Clausen har forladt bestyrelsen til fordel for Kim Fausing.

Danfoss Compressors producerer kompressormotorer til blandt andet husholdningsudstyr.

Danfoss Ventures A/S
Jørgen Mads Clausen (ny formand) og Kim Fausing er indtrådt i bestyrelsen, mens Hans Kirk er trådt ud.

Danfoss Ventures er et udviklingsselskab i Danfoss-koncernen.

Dansk Indkøb A/S
Niels Munck tiltræder som medejer og ny administrerende direktør. Han afløser Mads Vagnby, der samtidig har solgt sin aktiepost.

Niels Munck har tidligere været administrerende direktør i Statoil Danmark samt food-direktør hos Coop.

Dansk Indkøb er en B2B fælles-indkøbsorganisation, som opererer inden for en bred vifte af brancher. Organisationen har indkøbsaftaler med omkring 150 virksomheder, herunder Kinnarps, Dong, Sanistål og Dr. Oetker.

Dansk Industri
Chefkonsulent og leder af DI’s kontor i Bruxelles, Sinne Backs Conan, er udpeget til ny europapolitisk chef.

Hun er uddannet cand. jur. i 1996 og blev ansat i DI’s branchefællesskab fødevareindustrien i 2005. Derefter blev hun leder af DI’s europapolitiske enhed i Bruxelles i 2007.

Dantruck A/S
44-årige Finn Daugård Peters er ansat som after sales manager. Han kommer fra en tilsvarende stilling hos den danske importør af entreprenørmaskiner fra Komatsu, KFD A/S, hvor han har været beskæftiget gennem 24 år.

Dantruck A/S producerer, sælger og servicerer gaffeltruck i hele Europa.

F.K. Teknik/Design ApS

Ny i bestyrelsen er direktør John Richter Hansen. John er medejer af Maskinfabrikken HMA og har en fortid som leder på forskellige niveauer indenfor jern- og metalindustrien. Cand IT Trine Kreiberg udtrådte af bestyrelsen. Trine har været i selskabets bestyrelse siden 2001 og er forsat via sit holdingselskab Flexible ApS medejer af virksomheden, men altså ikke længere aktiv i bestyrelsen.

FK Teknik/Design har i over 20 år arbejdet med udvikling/produktion og salg af specialudstyr til autolakerere og pladesmede.

Husqvarna Danmark A/S
Lars Peter Uhnbom indtræder i bestyrelsen som afløser for Viljen Nedrebø Eriksen.

Husquarna leverer blandt andet maskineri og diamantværktøj til bygge- og anlægsbranchen.

Hwam Heat Design A/S
Jens Ulrik Damgaard er udtrådt af bestyrelsen og afløses af Otto Vinther Christensen.

Hwam Heat Design producerer arkitekttegnede brændeovne.

ISC Rådgivende Ingeniører A/S
Carl-Erik Kvist Nielsen har forladt bestyrelsen, mens Kjeld Thomsen og Hilmer Jung Larsen er trådt ind.

ISC tilbyder løsninger inden for blandt andet anlæg, byggeri, industri, brobygning samt bygningstekniske installationer.

Maskinfabrikken Fuglsang A/S
Mads Balsby Wilkens har forladt bestyrelsen til fordel for Christian Sørensen.

Maskinfabrikken Fuglsang beskæftiger sig med spåntagende bearbejdning, smedearbejde samt montage.

Sanistål A/S
Ole Steen Andersen og Jens Jørgen Madsen er tiltrådt som henholdsvis ny formand og ny næstformand for bestyrelsen. Steen Gede er fratrådt som næstformand, men forbliver i bestyrelsen. Endelig er Knud-Erik Borup udtrådt af bestyrelsen.

Sanistål er grossist inden for værktøj, vvs, stål og badeartikler.

Vattenfall A/S
Claes Göran Hindemark har forladt bestyrelsen og er afløst af Anna Maria Bodotter Borg.

Vattenfall er et elselskab med egne kraftværker og vindmølleparker.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125