23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Køleklyngen får EU midler til at styrke sin udvikling

EU's regionalfond bevilger 2,9 mio. kr. til KøleVirksomhedsCenter Alsion i Sønderborg.

Med en bevilling på 2,9 mio. kr. fra EU's regionale fond får KVCA nu mulighed for yderligere ekspansion med fokus på forskning, innovation og kompetenceudvikling. Det sker med opbakning fra både Vækstforum, Region Syddanmark og Erhvervs- og Byggestyrelsen.

- Vi betragter det som en blåstempling af det arbejde, vi har udført hidtil. Nu får vi eksempelvis mulighed for at gøre vores netværksaktiviteter grænseoverskridende, facilitere Ph.d. projekter i samarbejde med klyngevirksomhederne og gøre kandidatuddannelsen på SDU mere attraktiv gennem tættere involvering af industrien, siger lederen af KVCA, direktør Hans A. Pedersen.

Midlerne fra EU's regionalfond udgør halvdelen af det budget på 5,8 mio. kr., som KVCA til og med udgangen af 2011 vil anvende på klyngeudvikling.

KVCA tæller i dag knap 30 medlemsvirksomheder, der samlet beskæftiger 15.000 medarbejdere primært i Jylland.

Det er anden gang i år, at KVCA modtager tilskud fra offentlige instanser. I april bevilgede Energistyrelsen ½ mio. kr. til en undersøgelse, der skal afdække muligheder og risici ved at udnytte havets kulde og varme til indeklimaformål, som eksempelvis opvarmning og afkøling af bygninger. Projektet gennemføres i samarbejde med Mads Clausen Instituttet på SDU, ProjectZero organisationen med Universitets- og Bygningsstyrelsen som administrator.

Både EU’s regionalfond og Energistyrelsen har lagt vægt på, at resultaterne af arbejdet bliver tilgængelige for flest mulige i industrien. Havvand projektet ventes gennemført inden FN’s klimakonference i København til december.

Kilde: KøleVirksomhedsCenter Alsion - http://www.kvca.dk

BREAKING
{{ article.headline }}
0.111