23948sdkhjf

Metaloutsourcing til Vestbalkan

Trods økonomisk transition og markedsomstrukturering i Østeuropa går de tidligere jugoslaviske republikker Bosnien-Herzegovina, Kroatien og Serbien i nye retninger, blandt andet indenfor metalforarbejdningsindustrien, hvor de er arvtagere fra en af de mest effektive og vestligt orienterede metalindustrier i Østeuropa.
Som leverandør til meget krævende og udviklede industrier, som eksempelvis europæisk militær-, energi-, skibsbygnings-, landbrugs- og fødevareindustri besidder landenes metalsektorer et højt uddannelsesniveau, praktisk erfaring og kompetente virksomheder. Metalforarbejdningssektoren i de tre lande er inddelt i to forskellige strukturer:

Fremstilling af basismetaller: basisjern, stål og legeringer, samt fremstilling af fabrikerede metalprodukter, eksempelvis smedearbejde, presning, udstansning og rulning af metaller, pulvermetallurgi, behandling og overfladebehandling af metaller, generelt ingeniørarbejde.

Den regionale bilindustri er ligeledes undergået en bemærkelsesværdig udvikling især i Bosnien-Hercegovina (Volkswagen-produktion i Sarajevo) og i Serbien (FIAT-produktion i Kragujevac). Det har medført et betydeligt omfang af aktiviteter, specielt i forbindelse med reservedelsproduktion og -behandling. Metalforarbejdningsindustrien er blevet stærkt eksportorienteret, metalindustriens andel i den samlede økonomi er fremtrædende; Over 20 % i Bosnien-Herzegovina, 16 % i Kroatien. I Serbien udgør den årlige omsætning i metalindustrien næsten 6,2 % af det samlede BNP og udgør næsten halvdelen af den samlede eksport. Serbien er i øvrigt placeret i Price Waterhouse Cooper’s ME20 indeks over verdens mest attraktive produktionsdestinationer.

Der er mere end 5.000 virksomheder af forskellig størrelse i metalforarbejdningssektoren i de tre lande, hvoraf 80 % er små og mellemstore, og 20 % er store virksomheder. De fleste af de store virksomheder er nu i udenlandsk ejerskab og har gennemgået store omstruktureringer, som har gjort dem produktive og eksportorienterede.

Størrelsen og strukturen af virksomheder varierer meget, da metalforarbejdningssektoren er relativt uhomogen. Store virksomheder dominerer de første led i værdikæden, hvor de nyder betydelige stordriftsfordele (produktion af primære metaller, primærforarbejdning af metaller), mens mere specialiserede og kundeorienterede små og mellemstore virksomheder er fremtrædende i forarbejdning og i fremstilling af metalprodukter. Indenfor sekundær forarbejdning såsom støbning, presning, udstansning, behandling og overfladebehandling af metaller, er andelen af små og mellemstore virksomheder helt oppe på 90 %.

De enkelte dele af metalindustrien har mange fælles karaktertræk. Metalproduktionen er for eksempel kapitalintensiv og afhængig af indenlandske mineralprodukter. Støbning og smedearbejde er arbejdsintensivt, hvilket giver landene på Vestbalkan en fordel til sammenligning med andre, mere løntunge, lande.

I 2007 og 2008 viste et bemærkelsesværdigt stort antal af danske virksomheder interesse i at undersøge mulighederne for at outsource metalindustrien til Vestbalkan. De fleste begrunder interessen med, at produktionen i tidligere lavtlønslande er blevet for dyr, og det bliver vanskeligere at producere krævende, specialiserede og arbejdsintensive emner. Store muligheder, fra produktion og forarbejdning af mindre og specialiserede dele til brug i forskellige industrier, til store stålkonstruktioner til eksempelvis vindmøller, cementværker, bygningskonstruktioner, osv. åbner et nyt kapitel af muligheder for danske virksomheders outsourcing indenfor metalforarbejdningsindustrien.

Et eksempel herpå er den danske underleverandørvirksomhed Linksteel, som arbejder med global outsourcing af stålkonstruktioner. De etablerede kontakt med det bosniske marked for første gang i 2007 og har siden da været særdeles aktive producenter hos lokale partnere, primært i forarbejdning af rustfrit stål. Virksomheden har leveret produkter fra Bosnien-Herzegovina til forskellige kunder i EU, som har været produceret efter internationale standarder og tolerancer.

Kilde: Danmarks Eksportråd - http://www.eksportraadet.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109