23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til metal- og maskinindustrien, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
AH Industries A/S
Arne Hougaard Mikkelsen er udtrådt af bestyrelsen. Indtrådt som medlem af bestyrelsen er Ole Jørgensen, administrerende direktør i RM Group Holding A/S.

AH Industries er leverandør til vindmølle-, marine- og offshore-branchen globalt.

Eksportrådet
Vibeke Rovsing Lauritzen har sat sig i stolen som chef for Eksportrådet i Udenrigsministeriet.

Vibeke Rovsing Lauritzen skal som chef for Eksportrådet være daglig leder af Udenrigsministeriets kommercielle arbejde inden for eksportfremme, investeringsfremme, handelspolitik og kommerciel innovation.

Ertech Stål A/S
Peter Høegh Jensen, 51 år, er tiltrådt som ny administrerende direktør for Ertech Stål A/S, hvor han overtager stillingen fra den oprindelige grundlægger og administrerende direktør Erik Sørensen, som har ønsket at koncentrere sig om virksomhedens R&D funktion.

Fontanay Rør A/S
Erling Steen Christensen og Dennis Clausen Pedersen er udtrådt af bestyrelsen for Fontanay Rør A/S, hvorefter Lars Taarn Pedersen og Per Skafte er indtrådt med Lars Taarn Pedersen som formand.

Fontenay A/S er en handels- og agenturvirksomhed med speciale i komponenter og udstyr til håndtering, transport og opbevaring af produkter og materialer i industrien.

Job2Sea.com
Jakob le Fevre, 38 år, er tiltrådt som general manager for Job2sea.com. Hans opgave er at videreudvikle firmaet til en markedsledende position globalt indenfor maritime jobportaler.

LORC
Administrerende direktør Jens Risvig Pedersen, Skykon, er valgt ind i bestyrelsen i LORC.

Nordex A/S
Stifteren af vindmølleproducenten Nordex, Carsten Pedersen, bliver nyt bestyrelsesmedlem for selskabet, hvor han tidligere var chef for salgsafdelingen.

Han afløser bestyrelsesmedlem Kai Brandes, der udtræder af bestyrelsen, fordi det selskab han repræsenterer, har solgt sin aktiepost.

Ribe Maskinfabrik A/S
Michael Roschmann Skovgaard, advokat (L), partner i Lett Advokatfirma, Jan Klarskov Henriksen, administrerende direktør i Lantmannen Kronfågel Holding AB, Søren Hvidtved Larsen og Jens Sejer Sørensen er alle udtrådt af bestyrelsen. Steffen Busk Jespersen er indtrådt som formand for bestyrelsen. Thomas Thomsen er indtrådt som medlem af bestyrelsen.

Sivertsen A/S
Carl Bay Christensen er udtrådt af bestyrelsen.

Sivertsen A/S beskæftiger sig primært med salg og servicering af maskiner til kommuner, landbrug, entreprenør, have/park og golf sektoren.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094