Caravell A/S og Derby A/S har trukket i nødbremsen og er gået i betalings-standsning. Det skyldes, at virksomhederne i 2005 har realiseret store driftstab, og det har ikke været muligt at sikre den nødvendige kapitaltilførsel for at kunne fortsætte driften uændret.
Nu søger virksomhederne at gennemføre en rekonstruktion af virksomhederne med henblik på fortsat drift.
Det er dermed hensigten, at driften af virksomhederne fortsætter i perioden med betalingsstandsning.
Selskaberne Caravell A/S og Derby A/S beskæftiger cirka 400 medarbejdere – primært på hovedsædet i Aalestrup nord for Viborg. Caravell købte Derby A/S i 2003.
Kilde: Caravell A/S, Derby A/S.