Det er fortsat gode tider for den danske metalindustri. Det viser en ny analyse fra Metal- og Maskinindustrien under Dansk Industri, skriver ErhvervsBladet.
Analysen viser, at branchen i årets to første måneder har oplevet en omsætningsvækst på 11,6 % i forhold til året før, og tendensen ser ud til at fortsætte. Virksomhedernes ordrebøger er godt fyldte, og det giver grund til fortsat optimisme i årets andet kvartal.
Fremgangen i branchen trækkes blandt andet af smedning, presning og valsning, mens det er gået tilbage for fremstilling af værktøjsmaskiner.