23948sdkhjf

Kompetencekrævende spåntagning, reaktionsdygtighed og små serier

Rynkeby Maskinfabrik har netop taget to nye horisontale bearbejdningscentre i brug, og der er, takket være virksomhedens strategi, opgaver nok til dem. Man har ligeledes styrket sig på slibeområdet ved at købe en brugt Studer S36 slibemaskine.
Som mange andre spåntagende virksomheder var Rynkeby Maskinfabrik også i krise efter årtusindskiftet som følge af den massive udflytning af produktion til lavtlønslandene. Der blev derfor lagt en ny strategi med ovenstående tre områder som fokus: kompetencekrævende spåntagning, reaktionsdygtighed og små serier.

- Gennem de senere år har det betydet, at virksomheden har tiltrukket kunder med disse behov, og vi producerer i dag dele til et bredt udsnit af brancher, så som køleindustrien, vindkraft, bremseindustri, landbrugsmaskiner, levnedsmiddelindustri, forbrændingsanlæg, motorindustri, pumpeindustrien med flere. Denne bredde i kundepaletten gør os mindre sårbare overfor de udsving, der altid vil komme, forklarer Hans-Chr. Schmidt fra Rynkeby Maskinfabrik.

Strategien er blevet fastholdt ved køb af nye maskiner, og de nye Mazak-centre af typen HCS 6800 II er derfor udstyret med glaslinealer på alle 3 akser, plads til 160 værktøjer i magasinerne og 6 pallette-stationer. På Rynkeby Maskinfabrik bearbejder man ofte emner, der belægger mellem 50 og 100 værktøjer i magasinet, og så giver det ikke ret meget fleksibilitet, hvis man har mange paletter på maskinen, og der ikke er plads til værktøjerne i maskinen - derfor de mange pladser i magasinet.

- Den præcision og indkøringssikkerhed der opnås ved, at maskinerne er bestykket med glaslinealer har med det samme medført en positiv effekt. Hvor vi tidligere havde udtaget et af de ældre bearbejdningscentre til de mest krævende opgaver, har vi nu med de to nye centre en meget større kapacitet til at indkøre disse vanskelige emner, som ofte kommer i små serier med flere års mellemrum. Vi vil gerne være kendt for at lave et dygtigt håndværk, og med de nye maskiner har vi nu fået endnu bedre værktøjer til at udføre det, siger Hans-Chr. Schmidt.


- Tilsvarende har vi bevæget os ind i områder med mere krævende materialetyper så som duplex og superduplex. Vi har således fremstillet flere serier pumper i ovennævnte materialer til indsats inden for offshore-sektoren, tilføjer han.

Kvaliteten dokumenteres på Rynkeby Maskinfabrik i henhold til kundernes ønsker på virksomhedens 3D-opmålingsmaskiner.

Denne strategi samt en tilpasning af virksomheden har medført, at Rynkeby Maskinfabrik er godt rustet til den aktuelle verdensomspændende finanskrise.

- Vore kunder, og dermed også vi, er naturligvis berørt i mere eller mindre grad, men hvor behovet for serieproduktioner i øjeblikket er meget lavt, stiger behovet for reservedele og specialopgaver tilsvarende, slutter Hans-Chr. Schmidt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094