23948sdkhjf

KJV slog navnet fast på VTM

Med en messestand spækket med viden og værktøj understregede KJV sin position som storleverandør til den spåntagende industri.

Der er grej i topklasse i værktøjs- og teknikleverandøren KJV’s program, og en del af programmet blev vist frem på VTM-messen i Odense.

- Vi er en af de større udbydere, og vi har taget bredden af vores program med, men vi kan langt fra have alt med her, fortæller KJV-direktør Henrik Løftgaard, mens han viser rundt på messestanden.

Første gang på VTM
Det er første gang, at KJV deltager på VTM, og derfor havde virksomheden med base på Fyn gjort alt for at præsentere viden og værktøj i synligt samspil.

- Når vi går med på sådan en messe her, så går vi virkelig ind i det, sagde direktøren, der kom til VTM med et klart budskab til industrien om, at KJV har bredden, men samtidig også den dybdegående viden, når det handler om de enkelte produktkategorier og løsninger.

- Vi skal vise, vi er brede, men også at vi har stærke teknikere på hvert eneste område. Vi bruger også sådan en messe her til at præsentere vores viden, siger Henrik Løftgaard.

Iscar trækker
KJV er nok mest kendt for salg af skærende værktøj fra Iscar, mens også opspænding og automationssystemer fra Lang Technik og værktøjssystemer fra Zoller er med til at profilere programmet.

- Vi har de stærke brands, og vi har det, der skal til for at komme 360 grader rundt om maskinen. Vi tilbyder den samlede pakke til den spåntagende industri, og vi har derfor også mulighed for at fungere som kundernes totalleverandør, forklarede Henrik Løftgaard, som ser voksende potentiale i rollen som totalleverandør.

- I dag samler de mindre industrivirksomheder også deres indkøb, og det gør de mindre virksomheder selvfølgelig, fordi et konsulentbesøg tager tid for kunden. Der kan de så vælge en samlet løsning fra os, siger Henrik Løftgaard.

Læs mere om: KJV
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.517