23948sdkhjf

Metal 2006: Spændende samarbejde på Metal 2006

System 3R ved Kormatec A/S i Danmark, AVN Maskin A/S og MTS Randers A/S viser nye veje med deres samarbejde på Metal 2006.

Spændende samarbejde på Metal 2006



I det moderne værksted må man tænke i helhedsløsninger for at være effektiv og konkurrencedygtig, og frem for alt skal maskinerne producere mest muligt. Programmering, opstilling og forberedelse bør derfor foregå, mens maskinerne producerer.

Software, WorkShopManager fra System 3R og det store udvalg af palletteløsninger muliggør opbygning af effektive løsninger – ikke bare i form af robottisering, men også med effektive løsninger for manuelt betjente maskiner.

De tre samarbejdspartnere har valgt at vise en løsning for en manuelt betjent Hermle C20 fem-akset fræsemaskine.

På System 3R`s stand A2615 benyttes en Brown & Sharpe målemaskine udlånt af MTS Randers A/S. Den bruges til at fastlægge nulpunkter for de emner, der skal fræses på Hermle C20 fræsemaskinen, der står på AVN Maskin A/S’ stand.

Med WorkShopManager softwaren fra System 3R knyttes informationer om nulpunkter og CNC-programmer sammen og overføres til Hermle fræsemaskinens styring.

På System 3R’s stand får den besøgende selv mulighed for at se og prøve, hvor nemt det er at gøre enkeltstyks fremstilling til en effektiv produktion.

Den besøgende spænder råemnet, en 80 x 80 mm aluminiumklods, op i en skruestik, der er monteret på en MacroMagnum pallette. Klodsen placeres valgfrit i skruestikken.

Palletten indspændes i chucken, der er placeret på Brown & Sharpe målemaskinen, som er udlånt af MTS Randers A/S.

Med målemaskinen bestemmes klodsens placering i forhold til pallettesystemets nulpunkter. Disse værdier gemmes i databasen for WorkShopManager og knyttes til den pågældende pallette.

Samtidig knyttes CNC programmet også til denne pallette.

Identifikation af palletten kan ske, enten ved en ID-chip, eller ved en visuel identifikation af palletten.

Derefter bringes palletten, med skruestik, til AVN Maskin A/S’ stand A617, hvor den anbringes i chucken, der er monteret på Hermle C20 fræsemaskinen.

CNC-programmet, incl. de nødvendige nulpunkter overføres automatisk, af WorkShopManager, til Hermle fræsemaskinens styring. Der trykkes på start, og enmet bearbejdes.

Med WorkShopManager softwaren og pallettesystem fra System 3R, kan maskinparken udnyttes optimalt. Alle forberedelser foretages, mens maskinerne producerer.

Husk en produktionstime mere om dagen, øger indtjeningen med 90.000 kr. om året.

Kilde: Kormatec A/S. http://www.kormatec.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125