23948sdkhjf

Maskinmesteruddannelsen har fokus på internationalisering

Tasmanien, Australien, Singapore, USA. Der er blot nogle af mulighederne for studerende på Århus Maskinmesterskole, som ønsker at tage en del af uddannelsen i udlandet.
Internationalisering. I mange sammenhænge er det et bare et flot ord uden praktisk og konkret betydning. Men på Århus Maskinmesterskole er internationalisering et værktøj i skolens daglige arbejde. Og i de seneste år har skolen gennem samarbejdsaftaler med universiteter og virksomheder ude i verden skabt mulighed for, at stadig flere maskinmesterstuderende kan tage en del af uddannelsen langt fra Danmark.

Lektor Niels Ole Birkelund, Århus Maskinmesterskole, fortæller, at der er flere parallelle målsætninger for de studieophold af kortere og længere varighed, som de studerende kan vælge:

- Vi lægger vægt på, at det faglige niveau er på mindst samme niveau som den undervisning eller praktik, som skolen og dens danske samarbejdspartnere selv kan tilbyde. Man skal komme hjem med ny kunnen og viden i bagagen, ellers har det ingen mening at tage af sted. Samtidig ser vi udlandsopholdene som et markant element i den enkelte studerendes udviklingshistorie frem mod en karriere som færdiguddannet maskinmester i land eller til søs herhjemme eller i udlandet. Man modnes godt og hurtigt i et fremmed miljø, hvor ledelsesformen, omgangsformerne, sproget og meget andet er anderledes end herhjemme, siger han.

Det er baggrunden for, at tre studerende på sidste semester på maskinmesteruddannelsen lige nu er i såkaldt bachelorpraktik på Australien Maritime College i Tasmanien, mens yderligere ni studerende er på vej til Royal Melbourne Institute of Technology for at tage maskinmesteruddannelsens tredje semester. To studerende er i bachelorpraktik i Mexico hos henholdsvis Maersk Terminals og Danfoss. Og om kort tid rejser en lille delegation af ledere fra Århus Maskinmesterskole til USA for at færdiggøre aftaler om studiepladser på amerikanske universiteter.

- Ledelsesgruppen bliver presset virkelig hårdt for at skaffe flere pladser og flere forskellige valgmuligheder. Jeg vil anslå, at op til en fjerdedel af de maskinmesterstuderende lige nu fokuserer på et længere studie- eller praktikophold i udlandet, og antallet vil stige i de kommende år, siger Niels Ole Birkelund.

Om kort tid sender Århus Maskinmesterskole det første hold på 35 studerende på 14 dages maritimt sikkerhedskursus på Singapore Maritime Academy. Her gennemfører de præcis det samme kursusforløb, som skolen tidligere har tilbudt med danske samarbejdspartnere. Næste hold med kurs mod Singapore har 35 deltagere.

Kilde: Århus Maskinmesterskole - http://www.aams.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094