Det buldrer afsted for Gibotech i Odense, som har specialiseret sig i store håndteringssystemer med robotter.
- Vi har oplevet en fordobling af medarbejdertallet på tre år. Så i dag er vi 70 ansatte. Vi forventer også at ansætte yderligere 10-15 i år, siger administrerende direktør Henrik Anker, som viser rundt i de store nye produktionshaller.
Gibotech er lige flyttet ind i en meget større bygning på 5.500 kvadratmeter i det sydøstlige Odense tæt ved motorvejen.
Egenudviklet griber
Kenneth Suhr, maskinmester, er en af dem, der sætter anlæggene sammen og tjekker, om det hele virker efter hensigten.
Robot-anlæg giver dobbelt op på medarbejdere
Der er stor efterspørgsel efter Gibotechs robot- og automationsløsninger. Firmaet har fordoblet medarbejdertallet på tre år.