Han er en af de få politikere, der har et svendebrev, han er ivrig fortaler for bedre erhvervsuddannelser, og han har været fagligt aktiv siden 1990’erne.
Og så har han været medlem af hele fire partier - Danmarks Kommunistiske Parti, Marxister-Leninister, Enhedslisten og SF - inden han i 2012 blev socialdemokrat.
Murer og folketingsmedlem Mattias Tesfaye har ikke taget den stringente vej til en politisk karriere, men han har taget en vej, der gør ham i stand til med troværdighed at diskutere forholdene på de danske erhvervsskoler, værdien af håndens arbejde og den stigende akademisering.
Følger man den 35-årige politiker på Facebook, er det svært at overse, hvor ofte han bevæger sig ud i Produktionsdanmark - med et af de seneste besøg på metalvirksomheden Hougaard & Koefoed i Glostrup. Selv betegner han besøget som "et forsøg på at åbne de grå områder op".
- Man kan se på Krak, at der mange steder i landet er masser af industriområder, som de fleste danskere ikke ved, hvad der foregår i. Det er ærgerligt, for der foregår mange spændende ting, og mange unge ville få en øjenåbner, hvis de kiggede ind i en produktionsvirksomhed, der måske har både klejnsmede ansat og samtidig arbejder med robotter. Ud over at være virksomheder, er de også uddannelsessteder, hvor de unge kan komme i praktik og senere få et spændende job, siger han.
Murer ved tilfældighed
Ifølge Tesfaye er et af problemerne, når de unge skal vælge uddannelse, at de kun kender den del af arbejdsmarkedet, som de selv har stiftet bekendtskab med - børnehaver, skoler, tøjbutikker og den slags.
Derfor forsøger han nu at gøre "de grå områder" mere synlige.
- I dag er det sådan, at 30 procent af de unge ikke kommer ud i erhvervspraktik. Det kan ikke være rigtigt, at man kan gå 10 år i folkeskolen uden at have været det. Erhvervspraktikken giver et indblik i en dansk arbejdsplads. Det er derfor en værdi, som det er vigtigt, vi holder fast i, siger han.
At han selv endte med at tage en erhvervsfaglig uddannelse skete ved en tilfældighed.
- Jeg kiggede i bogen "Hvad kan jeg blive?", og så faldt jeg over mureruddannelsen. Jeg kendte dengang ingen murere, men alligevel tilmeldte jeg mig uddannelsen. Det er altså helt tilfældigt, at jeg netop valgte den vej, fortæller Mattias Tesfaye.
Skal flere unge i fremtiden vælge en erhvervsuddannelse frem for at gå i gymnasiet, så har erhvervsuddannelsesreformen fra 2013 givet de unge et skub, men den gør det ikke alene.
- Erhvervsuddannelsesreformen handlede om at gøre erhvervsskolerne bedre og undervisningen på et højere niveau. Men det er vigtigt, at man ikke presser de unge til at tage en erhvervsuddannelse, men i stedet udfordrer dem på deres forestilling om, at kun gymnasiet åbner muligheder. Det gør erhvervsuddannelserne også. Mange håndværkere læser i dag videre eller stifter egen virksomhed. Masser af teknologiske opfindelser er opfundet af håndværkere og ikke på et laboratorium. Det skal vi have fortalt de unge. En erhvervsuddannelse er ikke en blind vej. Den åbner døre, siger Mattias Tesfaye.
Skal gøre sig lækre
Industrivirksomhederne har også et ansvar for, at der uddannes nok faglærte til at tage over, når de store årgange går på pension.
- Hele arbejdsmarkedet skal vænne sig til, at de unge i dag er anderledes end for 30 år siden, hvor ens far skaffede en en læreplads. Unge i dag har en stor forventning om, at de kan vælge frit på alle hylder. Derfor skal branchen gøre sig attraktiv. De unge banker ikke selv på døren og siger; "jeg vil være industritekniker", siger Tesfaye.
Han mener dog, at industrien er kommet lidt efter det de seneste 10 år.
- Industrien er et interessant sted at arbejde, men de har været - og er stadig - for dårlige til at fortælle om det. Kvalificeret arbejdskraft kommer ikke gående af sig selv længere. I dag skal man selv gøre sin branche og virksomhed lækker, mener politikeren.
Ikke globale i indre by
I arbejdet med at gøre en virksomhed attraktiv for de unge er det vigtigt at slå på, at industrien er en international branche med globalt udsyn, mener Tesfaye.
- De unge, der gerne vil være internationale og derfor vælger akademikervejen, ville i fremstillingsindustrien kunne komme til at arbejde i en global virksomhed, der er på mange andre landes markeder. De globale i det her land er sgu ikke os inde i indre by, der drikker caffé latte og rejser til Berlin i ferien, hvor vi kommer på de rigtige caféer i Kreuzberg. Det er derimod fremstillingsindustrien, der hele tiden skal forholde sig til, hvad udlandet forventer af Danmark. Det tænker de unge ikke over, siger han og bruger Muhammed-krisen til at underbygge sit argument.
- For os talemennesker blev Muhammed-krisen en ideologisk krise, men ude i industrien oplevede man, hvad det rent faktisk betød, at danske varer blev boykottet.
Mattias Tesfaye er i dag socialdemokraternes erhvervsskoleordfører.
BREAKING