I øjeblikket er de ni medarbejdere i gang med et altanprojekt med 20 store altaner, altangange og trapper til Kalø Vig. Og ordrebogen er fyldt med altaner, trapper og broer hos Horndrup Smedeværksted, der ligger lige syd for Skanderborg.
- Normalt omsætter vi for syv-otte mio. kr. I år har vi ordrer for 12 mio. i ordrebogen. Derfor søger vi smede og lærlinge, siger ejer Jens Clausen, Horndrup Smedeværksted.