23948sdkhjf

Expedit udvider for 20 millioner

Inventarproducenten vil fremtidssikre sig med investeringen.
Inventarproducenten Expedit i Randers udbygger nu med 2000 kvadratmeter, skriver Randers Amtsavis.

Den nye udvidelse for mere end 20 mio. kr. omfatter blandt andet et distributionscenter og et anlæg til overfladebehandling.

Byggeriet skal stå klar til brug i august.

- Med det nye byggeri fremtidssikrer virksomheden sig, idet der er tale om et nyt topmoderne overfladebehandlingsanlæg, som både er hurtigere og bedre end det nuværende, som er omkring 20 år gammelt, siger adm. direktør Steen Bødtker til Randers Amtsavis.

Expedit med hovedsæde i Danmark er blandt Nordens største producenter og leverandør af butiksindretning til detailhandlen og leverer til flere store butikskæder.

Foruden de mellem 200 og 250 medarbejdere i Danmark har Expedit gruppen produktion i Letland med 40 medarbejdere og i Sverige med 80 medarbejdere. Dertil kommer salgskontor i Norge med ti medarbejdere samt et salgskontor i Helsinki med 20 medarbejdere.medarbejdere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093