23948sdkhjf

143 nye kolleger på ét år

Ingeniør- og udviklingsvirksomheden DIS (Dansk IngeniørService) oplever i disse år en kraftig udvikling. Virksomheden, der i løbet af 2016 ansatte 143 nye medarbejdere, er vokset med 52 procent i antal medarbejdere og har åbnet en ny afdeling i Aalborg, og deres sjællandske afdeling er flyttet i nye og større lokaler i Ballerup.

Også uden for landets grænser har der været stor aktivitet. I foråret åbnede DIS afdelinger i den polske storby Krakow og i Lviv i Ukraine, og i efteråret kom de på USA-kortet med nye afdelinger i Chicago, Houston og Atlanta.

Det er særligt på DIS’ hovedkontor i Stilling ved Århus, at virksomheden har budt velkommen til de mange nye medarbejdere, men også afdelingerne i Aalborg, Esbjerg og København samt afdelingerne i Tyskland, Polen, Ukraine og USA har oprustet med nye kompetencer inden for ingeniørdisciplinerne.

- Det er altid en fornøjelse at byde velkommen til nye medarbejdere. Vi oplever i disse år en kraftig vækst i vores forskellige aktiviteter verden over, og det kræver ekstra hænder, så vi fortsat kan fastholde og udvikle den høje kvalitet, vi er kendt for, siger Michael Gadeberg, direktør og partner hos DIS.

For at sikre at nye medarbejdere hos DIS bliver klædt godt på til den nye hverdag, følger alle blandt andet et specielt "Buddy-program".

- Hver måned kommer der nye kolleger til, og det er naturligvis vigtigt for os, at alle bliver taget godt imod. Hos DIS har vi et såkaldte "Buddy-program", hvor vi matcher en ny kollega med en mere erfaren DIS-medarbejder, begge er typisk fra samme afdeling og har samme faglige baggrund. Her kan den erfarne kollega så videregive både praktiske oplysninger, generelle erfaringer samt faglig sparring til den nye kollega, siger Michael Gadeberg.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078