23948sdkhjf

Lærlingene er de bedste ambassadører

Virksomhederne skal være bedre til at møde de unge i øjenhøjde, hvis interessen for at tage en uddannelse i metalbranchen skal øges.

Der er rift om de unge mennesker. Det ved Poul Knudsgaard, der er direktør hos MAN Diesel & Turbo godt. Han skal kæmpe med talrige andre uddannelser om de unges gunst, og det kræver en ekstra indsats, erkender han.

Derfor har han allieret sig med virksomhedens egne lærlinge og bruger i høj grad dem, når virksomheden skal præsenteres over for nye, potentielle lærlinge.

- Vi bruger meget at vores lærlinge tager ud i skoleklasserne og snakker med eleverne. Når der er uddannelsesmesser, er de også med ude, og hvert år har vi Danish Maritime Days, hvor vi inviterer de unge ind, så de kan tale med vores lærlinge. Det gælder om at komme ned i øjenhøjde med de unge, forklarer Poul Knudsgaard.

En af de aspekter ved lærlingelivet, som de unge har til opgave at videregive, er indholdet af uddannelserne. Og Poul Knudsgaard er klar til at love de unge en spændende uddannelse.

- De bliver sat til nogle interessante opgaver med det samme. Det er vigtigt, at man giver dem noget ansvar relativt hurtigt, siger Poul Knudsgaard.

Men det er ikke blot på den korte bane, at han forsøger at tænde gnisten hos de unge. På langt sigt er den danske metalbranche også et sted med muligheder for de unge.

- Der er to ting, vi opfordrer de unge til: et er at komme ud i verden og arbejde som rejsemontør, så de kommer ud og ser, at der er andet i verden, end det de kender. Den bedste måde at nedbryde fordomme er at tage ud i verden og se, hvordan andre lever. Den anden ting er, at hvis de har lyst, så skal de læse videre. Det er vigtigt, at vi har nogle faglærte, der læser videre, så vi har nogen, der kan snakke på tværs af faggrupper, og at vi får alt den erfaring med ind i udviklingen af produkterne, som de faglærte har, fortæller Poul Knudsgaard.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111