23948sdkhjf

Timesavers Nordic gør klar til generationsskifte

Afsætningen går over al forventning hos Timesavers Nordic, der på 13 måneder har solgt 17 maskiner og ansat ny salgschef.

Casper Grud Petersson, 31 år, er i fuld gang med sin introperiode som salgschef hos Timesavers Nordic i Hedensted. Han er søn af Claus Grud, som driver den danske agenturvirksomhed, og som med ansættelsen forbereder et langt og glidende generationsskifte.

- Casper er min investering i fremtiden. Det er ham, der på sigt skal drive virksomheden videre, siger Claus Grud, og ser stolt ud.

- Siden vi startede 1. oktober sidste år, har vi solgt langt flere maskiner, end vi havde budgetteret med. Vi har også tjent fornuftigt, og man kan godt sige, at det er dette overskud, jeg nu vælger at betragte som en investering i Casper, supplerer han.

Agenturet på Timesavers er suverænt flagskibet i Claus Gruds virksomhed. De andre mærker er Haeger og Hermes, som sønnen har fået salgsansvaret for. Derudover har Claus Grud indgået en bytte-købmands-aftale med Eagle Denmark. Aftalen går ud på, at Claus Grud sælger Eagle Denmarks fiberlasere, mens indehaveren af Eagle Denmark, Kim Glad, står for servicen af Timesavers slibemaskiner.

Siden opstarten i fjor har Claus Grud solgt ni Timesavers-maskiner, syv Eagle fiberlasere samt en Haeger.

- Efter at vi har fået Eagle ind, kan jeg ikke længere løfte opgaven alene. Jeg har virkelig brug for en ny sælger, siger Claus Grud med hentydning til sin søn.

Opsøgende salg
Casper Grud Petersson er uddannet som faglært landmand. Han har stor interesse i maskiner og teknologi og er på forkant med, at maskinerne bare skal køre. Som nyansat salgschef lagde han ud med at tage på Euroblech i Tyskland og på virksomhedsbesøg og dealer meeting hos Timesavers i Holland.

- Jeg skal lære salget fra bunden og har god tid til det. Min første opgave bliver at finde nye kunder og i det hele taget udbrede kendskabet til vores virksomhed og vores produkter, så jeg kommer til at tilbringe en del af min arbejdstid på landevejen, fortæller den nystartede salgschef.

Opgaven kræver ”vareprøver”. Bag på bilen har sønnen en trailer med en Manuel Grinder: Det er en maskine til afgratning og slibning af mindre opgaver, så kunderne kan få en demonstration af, hvordan maskinen virker.

Timesavers Nordic vil gøre mere ud af markedsføringen i det nye år. Et af målene bliver deltagelse i VTM 2017 i Odense. Her vil en ny Timesavers-model blive præsenteret samt et nyt agentur på specialslibning.

- Potentialet for salget af Timesavers er stort herhjemme. Flere industrier stiller for eksempel stigende krav til radius på kantrunding af emner, for at galvanisering og maling kan holde længere, og disse krav matcher Timesavers perfekt. Vi har allerede udskiftet flere eksisterende maskiner med Timesavers’ rotating brush-teknologi, fremhæver Claus Grud.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11