23948sdkhjf

Q-System vil ud i verden

Virksomhedens PallEvator pallemagasiner skal bane vejen for et eksporteventyr.
Virksomheder som Styropack, Færch Plast, Post Nord og Biltema er med til at skubbe PallEvator pallemagasinerne frem på det danske marked. Alle fire har været så tilfredse med pallemagasinerne, at de har gjort PallEvator til deres foretrukne mærke.

Post Nord har alene i Danmark 17 magasiner stående i deres forskellige afdelinger rundt i landet, Biltema har en PallEvator stående i hver butik, Styropack har netop købt endnu et magasin og Færch Plast har nu også fået installeret seks pallemagasiner i deres engelske afdeling.

- I dag sælger vi vore interne transport- og logistikløsninger i udlandet direkte til den enkelte kunde og gennem integratorer, fortæller Stefan Stokvad, der står i spidsen for salget af PallEvator pallemagasinerne.

- Men vi ser en mulighed for at udvide vores salg til udlandet gennem etablering af et internationalt distributørnet for pallemagasinerne, og det er vi godt i gang med, fortsætter han.

- Vore elektriske stand-alone pallemagasiner kan nemt konverteres til et in-line magasin ved at indsætte en rullebane i bunden af magasinet, og dermed har man jo starten på et rullebanesystem. Da vore distributører i udlandet sædvanligvis også har andre produkter i sit sortiment vil det være naturligt og en fordel for dem også at forhandle vore rullebaner, både de lette udrevne baner og de drevne, så man "følger" kundens udvikling af sin interne transport. Vi ser derfor pallemagasinerne som en slags "stepping stone" til vores øvrige produktprogram, slutter Stefan Stokvad.

Q-System har over 50 års erfaring med at producere pallemagasiner og har de sidste par år brugt masser af tid og ressourcer på at videreudvikle og re-designe PallEvator-programmet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125