23948sdkhjf

Syv købere er lune på HMK Bilcon

Forhandlinger om et salg af den rekonstruerede virksomhed går i gang nu.
Et salg af den nordjyske tankvognsproducent rykker tættere på. I hvert fald starter forhandlingerne med syv interesserede købere i denne uge. Det fortæller advokat Henrik Steen Jensen, partner i Holst Advokat, der er udnævnt til rekonstruktør af Skifteretten.

- Det er både udenlandske og danske virksomheder, der er interesserede. Det er dem, som har henvendt sig siden dag ét. Nu er jeg klar til at mødes - og det har de sagt ja til, siger Henrik Steen Jensen til Metal Supply.

En del af rekonstruktionen har været at skære forretningen til. Derfor har HMK Bilcon været gennem flere fyringsrunder. I oktober blev 18 timelønnede opsagt, og siden foråret er antallet af funktionærer blevet reduceret med ni medarbejdere. Det har skåret antallet af ansatte ned til 89.

Nu er spørgsmålet så, hvad de mulige købere vil med Aalborg-virksomheden.

- Vil de flytte produktionen til udlandet, et andet sted i Danmark eller vil de bibeholde produktionen i Aalborg. Svarene går i vægtskålen, og så vurderer vi, hvad vi skal, siger rekonstruktøren.

Overskud på den ordinær drift
I en skrivelse, der netop er sendt ud til tankvognsproducentens kreditorer, peger Henrik Steen Jensen også på, at produktionen er effektiviseret ved et stort fokus på produktionsflowet. Det har betydet, at resultatet af den ordinære drift i perioden august-september er positiv på knap på 0,5 mio. kr.

- Det er en fin virksomhed, som bare har trængt til en oprydning. Og vi har allerede haft en positiv effekt af det, der er gjort indtil nu, uddyber Henrik Steen Jensen.

Der er ifølge samme skrivelse sket en leverance af 16 tankvogne, ni anhængere og tre trailere, siden HMK Bilcon kom under rekonstruktion.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109