23948sdkhjf

Wexøe-skabe sikrer færøsk bredbånd

FT Net skulle opgradere det færøske bredbåndsnet, og det krævede flere og nye udendørs skabe i den barske natur.
Da FT Net, der ejer det færøske radio-, telefon- og bredbåndsnet, skulle begynde arbejdet med at opgradere bredbåndsnettet, fik man brug for nye udendørs skabe til installationerne på de 18 øer.

Skiftet fra ADSL2 til VDSL2 ville give befolkningen bredbånd med en hastighed på mindst 50 m/bit. De ville dog også få flere skabe i nærmiljøet, fordi skabene nu maksimalt kunne være 6-700 m fra kunden mod op til 3 km før. Det stillede en række krav til skabenes udformning både i forhold diskretion og ikke mindst til det omskiftelige vejr.

- Vores radioafdeling havde allerede gode erfaringer med skabe fra Wexøe og anbefalede derfor at få en tilpasset løsning herfra, hvor vi kunne få opfyldt vores ønsker og behov, forklarer Brian Rasmussen, afdelingsleder for byggeafdelingen i FT Net.

Resultatet blev, at Wexøe stod for en specialdesignet udgave af et rack fra Schroff. I dag har mange af skabene været i drift siden 2012 med stor succes, og de bliver gradvist fordelt ud over øerne.

Designet til klimaet
Skabene med den følsomme elektronik er designet til at stå ubeskyttet i Færøernes barske og omskiftelige klima. Her er mere end 260 regnvejrsdage fordelt over hele året, og der er sjældent egentlige solskinsdage, men ofte blæsende, skyet og køligt. I nogle områder står skabene i tundra-lignende forhold.

Avanceret teknologi som moderne kommunikationsudstyr kræver kabinetter med effektiv indkapsling og ventilation. Bliver elektronikken udsat for for eksempel kondens eller korrosion, bliver den ødelagt, mens batterierne kræver køling for ikke at komme over 20 grader. FT Nets nye skabe til det færøske bredbåndsnet skulle derfor leve op til en række krav, for at de nordatlantiske øer kunne få bedre bredbånd.

Da mange færinger stadig bruger fastnettelefoner, skulle de nye skabe også have plads til denne elektronik. Den dobbelte udnyttelse giver besparelser på for eksempel kobberledninger og gravearbejde, da man kan føre fiber frem til skabene, og herefter kun kobber det sidste stykke til kunderne fra telefoncentralen i skabene.

Enkel proces gav godt resultat
Efter anbefaling fra FT Nets radioafdeling kontaktede Brian Rasmussen Wexøe. Herefter tog samarbejdet hurtigt form. FT Nets teknikere udarbejdede skitser, behov og krav til Wexøes og Pentairs ingeniører, der returnerede med de færdige tegninger.

- Vi er meget tilfredse med processen, og den ventilerede tolags løsning. Blæserne i de første skabe gav lidt meget støj i kundernes haver på solskinsdage, men det løste Wexøe hurtigt med en ny blæsertype. Vi har fået det, som vi ville, fortæller Brian Rasmussen.

Alle krav opfyldt med særligt design
Wexøes og Pentairs ingeniører specialdesignede skabene på basis af et udendørs rack fra Schroff. Den endelige løsning har et tolags kabinet med luftrum, som sørger for selvventilation, samt en blæser til de varme dage.

Udover at blæseren nu har afstemt støjniveau, så har skabene også en minimal størrelse, så de bliver så diskrete som muligt. Der er dog plads til både bredbånds- og fastnetinstallationer. Skabene er rustfri og kan modstå blæst, fugt og saltvand.

I begyndelsen blev skabene sat ind, hvor dækningen var dårligst. Herefter blev indsatsen koncentreret om de større byer, men målet er, at alle bygder, og selv fjerntliggende huse skal have dækning. FT Net sælger netværkets kapacitet til Føroya Tele, Vodafone og andre udbydere på Færøerne.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095