23948sdkhjf

Dansk ledelse er vejen frem for J.J. Stål i Letland

Den østjyske underleverandør ser det som en stor konkurrencefordel, at man har holdt fast i en dansk ledelse på virksomhedens joint venture i Letland.
Igennem flere år har de danske metalvirksomheder J.J. Stål og Pumac samarbejdet i Letland, hvor de sammen har et joint venture. Også J.J. Stål har dog bemærket, at flere danske kunder er begyndt at trække deres produktion hjem fra lavtlønslande, fordi det giver for mange problemer, men her mener administrerende direktør Lars-Bo Christensen, at det er en klar fordel, hvis kunderne kan indgå aftalerne med en dansk ledelse. Det skriver Børsen.

- Både når det gælder vore danske og udenlandske kunder, er det en afgørende konkurrencefordel for os, at vi har danske ledere i spidsen for vort lettiske selskab, når de outsourcer opgaver til os. Vi mærker også hos vore tyske og schweiziske kunder, hvor vigtigt det er for dem, at vi er en dansk virksomhed med produktion i Østeuropa, forklarer han til Børsen.

Han tilføjer, at det blandt andet er elementer som kvalitet, leveringssikkerhed og priskalkulationer, der bliver mere sikre, når de indgås på danske præmisser frem for på fx russiske eller baltiske præmisser.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11