23948sdkhjf

Dantherm-resultat lavere end forventet

Både omsætning og overskud faldt hos Dantherm i tredje kvartal. Ledelsen fastholder dog de økonomiske forventninger til hele regnskabsåret.
I tredje kvartal blev koncernens omsætning på 537,1 mio. kr. mod 565,4 mio. kr. i samme periode sidste år svarende til et fald på 5 %. Koncernens ledelse oplyser, at omsætningen er lavere end forventet. For årets første ni måneder er omsætningen faldet med 1 % fra 1,5558 mia. kr. i 2007 til 1,5394 mia. kr. i 2008.

Faldet i omsætningen i tredje kvartal på 5 % skyldes et fald på 17 % inden for forretningssegmentet Air Handling, hvorimod omsætningen inden for forretningssegmentet Filtration er steget med 3 % sammenlignet med tredje kvartal 2007.

Koncernens resultat før skat i tredje kvartal 2008 blev et overskud på 8,8 mio. kr. I den tilsvarende periode af 2007 var resultatet før skat 18,7 mio. kr. Koncernens resultat før skat i årets første tre kvartaler udgør et overskud på 4,2 mio. kr. mod et overskud på 15,5 mio. kr. i den tilsvarende periode af 2007.

- Det realiserede resultat før skat i såvel tredje kvartal som for årets første ni måneder lever ikke op til forventningerne. Resultatet er primært påvirket af det faldende aktivitetsniveau inden for forretningssegmentet Air Handling. Reduktion af kapacitetsomkostninger har kompenseret for en del af den negative effekt fra faldet i omsætningen, skriver Dantherm i sit kvartalsregnskab.

Dantherm fastholder imidlertid forventningerne til hele regnskabsåret. Her regner man med en samlet omsætning i niveauet 2 mia. kr. og et resultat før skat mellem nul og -20 mio. kr. I de anførte resultatforventninger indgår et negativt resultat fra brændselscelle-aktiviteterne som forventet i niveauet 25 mio. kr.

Kilde: Københavns Fondsbørs

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093