23948sdkhjf

Produktnyhed: Atlas Copco ændrer konstruktionen på kompressorer-serie

Atlas Copcos nyligt introducerede forbedringer af 11-30 kW GA+/GA VSD kompressorserien har resulteret i kapaciteter i verdensklasse.
Atlas Copco har redesignet og opgraderet sin populære kompressor med konstant omdrejningstal, GA 11+-30 og den frekvensregulerede version, GA 15-30 VSD. For bedre at kunne tilpasse luftmængden til kundernes behov har Atlas Copco introduceret en 26 kW model, som også fås med den nye generation af frekvensregulering (VSD), som introduceres i denne produktintroduktion. Serien af GA+/GA VSD kompressorer anvendes i en lang række applikationer såsom værksteder, montage, pakning, automobilindustrien, træbearbejdning, trykkerier, tekstilindustrien, fremstilling af byggematerialer, plastikproduktion og -støbning og olie- og gasaktiviteter.

Mere luft med mindre energiforbrug
Større luftmængde (FAD) betyder, at kunderne kan vælge mindre kompressormodeller til de samme anvendelsesområder og derved spare penge og energi. Alle modellerne i disse
GA+/GA VSD serier tilbyder luftmængder i verdensklasse. Atlas Copcos designgennembrud har øget luftmængden i GA+ med minimum 7 % og endda helt op til 17 % sammenlignet med de tidligere GA modeller. For GA VSD serien ligger forbedringen i niveauet 9 % til 24 %.

Det specifikke energibehov (SER) er det sande tal for, hvor meget strøm en kompressor forbruger. Med forbedringer på 3-11 % for GA+ og 11-13 % for GA VSD, har disse nye Atlas Copco kompressorer et af de bedste SER, man i dag kan opnå, hvilket placerer dem blandt de mest energieffektive på markedet. Energiforbruget kan yderligere reduceres med full feature versionen ved at indbygge tørreren i enheden.

Den nye generation af frekvensstyring (VSD) øger ydelsen, udviser lavere følsomhed overfor støv og opnår som standard meget lave harmoniske forvrængninger.
Energibesparelser på op til 35 % i gennemsnit kan opnås ved at anvende en VSD-model (i stedet for GA+), hvilket resulterer i kortere tilbagebetalingstider. I tilgift kan 80 % af kompressorens energiforbrug genanvendes (fx til opvarmning af vand og luft i industrielle processer eller til direkte forbrugsvand) med muligheden for at tilslutte et genindvindingssystem, hvilket nu er en standard option.

Mindre og mere støjsvag
Størrelse og støj er forhindringer i forhold til at installere kompressorer tættere på forbrugspunktet. Jo større afstand, jo mere energi går til spilde pga. tryktab. Tryktab på blot 0,5 bar(e) med en 22 kW maskine svarer til energiforbruget i en husholdning. Med en meget kompakt størrelse, optager alle de nye GA+/GAVSD modeller i denne serie endnu mindre plads. De er karakteriseret ved de laveste støjniveauer, Atlas Copco nogensinde har opnået i denne serie, hvilket sætter dem i en førerposition; GA 11+ har et lydniveau så lavt som 63 dBA. Alle forbedringer har en direkte positiv indvirkning på værkstedsmiljøet ved at forbedre betjeningskomforten.

Et skridt foran i overvågning og styring
Den nye og forbedrede grafiske Elektronikon hæver Atlas Copcos standarder i styring og overvågning. Den redesignede GA+/GA VSD er den første kompressorserie, som udstyres med denne brugervenlige styring, som er udviklet af Atlas Copco ingeniører. Dens unikke styringsalgoritmer sparer energi ved at styre kompressoren ved optimale niveauer, og de avancerede timere optimerer serviceintervallerne. Energiforbruget reduceres yderligere med de patenterede Saver Cycles, som styrer både ventilatoren og tørreren, hvis den er inkluderet.

Drev til optimal drift
Disse banebrydende forbedringer på GA 11+-30 og GA 15-30 VSD serien understreger
Atlas Copcos engagement i at produktudvikle, så kunderne kan forvente større energibesparelser og forbedret ydelse af deres kompressorer, dag ind og dag ud.

Kilde: Atlas Copco - http://www.atlascopco.com

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093