23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Inelco skifter overlevelsesstrategi ud med vækststrategi

Fjerritslev-virksomheden har atter fokus på vækst i de kommende år, hvor man blandt andet vil øge salget af batteriladere kraftigt.

Traditionelt har den nordjyske virksomhed produceret tre forskellige produktgrupper; batteriladere, varmeblæsere samt slibemaskiner til svejseelektroder. Specielt førstnævnte er der for tiden stort fokus på, idet Inelco for nylig, på en messe i Frankfurt, kunne præsentere hele fem nye modeller, og direktør Søren Rødbro har store forventninger til salget, som han forventer vil blive fordoblet. Det skriver Nordjyske Stiftstidende.

- Jeg har en tro på, at den nye serie kan få salget til at stige til omkring 30.000 enheder om året. Vi forhandler således med en importør i Holland, der alene regner med at ville købe 15.000 ladere om året til markedet i Holland og Belgien, siger han til Nordjyske Stiftstidende.

Dermed ser de gode tider atter ud til at have ramt Inelco, der ellers for fem-seks år siden var tvunget til at flytte produktionen til Polen. I dag har virksomheden 18 medarbejdere i Fjerritslev, men med skiftet fra overlevelsesstrategien fra dengang til den nuværende væksstrategi regner Søren Rødbro med, at det atter bliver aktuelt med udvidelser i Fjerritslev.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.109|instance-web03